Konkursramt møbelfabrik får nye ejere: 504 job sikres
Foto: Mikkel Berg/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den konkursramte møbelfabrik Tvilum er blevet overtaget af en dansk investorgruppe. Med overtagelsen sikres 504 medarbejderes job.

Det oplyser investorerne og konkursboet i to pressemeddelelser.

Viking Trading ApS er hovedinvestor. Desuden består investorgruppen af Tvilum-stifterfamilien og Tvilums administrerende direktør, Torben Porsholdt, der forsætter med samme titel i det nye selskab.

Før konkursen i forrige uge beskæftigede møbelfabrikken 595 medarbejdere. Møbelfabrikken har fabrikker i Fårvang og Kjellerup. Et datterselskab i Polen, som ikke er under konkursbehandling, indgår også i handlen.

Medarbejderne bliver informeret om overtagelsen mandag formiddag. Direktør Torben Porsholdt er glad for løsningen.

"Vi havde inden konkursen en god ordreindgang. Lige nu har vi fokus på at få produktionen genstartet og genoptage dialogen med vores kunder, som igennem hele den seneste turbulens har vist os stor tillid," siger han i en pressemeddelelse.

De 91 medarbejdere, der ikke får lov til at beholde deres arbejde, vil i løbet af de næste dage modtage en opsigelse.

Advokat Ulrik Holsted-Sandgreen fra advokatfirmaet Horten, der er kurator i konkursboet, fortæller, at der siden konkursen er forhandlet med flere om et muligt salg.

"Konkursboet har igennem 1,5 uge forhandlet med flere parter om et salg af virksomheden, og tilbuddet fra Tvilum A/S 2018 var det bedste."

"Jeg ønsker virksomheden, dens ledelse og dens medarbejdere held og lykke i fremtiden," siger advokaten i en pressemeddelelse.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rekordmange vælgere undsiger spidskandidaterne

Radikale kræver aftale for at støtte S-regering

Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Analyse: Lær ledelse af Cees 't Hart

Mandagens aktier: Mærsk og Pandora bidrog til positiv start på ugen

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet