Harley-Davidson tilbagekalder en kvart mio motorcykler
Amerikanske Harley-Davidson har produceret motorcykler i 115 år.
Foto: Scanpix/Patrik Stollarz/arkiv
Virksomheder Af
Motorcykelproducenten Harley-Davidson tilbagekalder 250.000 motorcykler på verdensplan på grund af risiko for akut bremsesvigt.

Det rapporterer flere amerikanske medier.

Problemet kan løses ved at få skiftet bremsevæsken, oplyser den amerikanske producent ifølge CNN. Det kan ske uden udgift for ejerne.

Harley-Davidson vurderer, at problemet i nogle tilfælde skyldes, at ejerne glemmer at skifte bremsevæsken hvert andet år, sådan som motorcykelproducenten anbefaler. Det kan i så fald medføre, at en ventil i bremsekontroldelen sætter sig fast.

Producenten tilbagekalder de mange motorcykler, fordi der er fare for "et pludseligt og fuldstændigt tab af bremser og uden varsel".

"Det er en bekymring," oplyser Harley-Davidson.

Harley-Davidson begyndte at undersøge problemet i juli 2016, efter at motorcykelgiganten havde modtaget 43 klager. Der blev indrapporteret tre ulykker med to tilskadekomne.

Dokumenter fra amerikanske trafikmyndigheder viser ifølge nyhedsbureauet AP, at tilbagekaldelsen omfatter flere end 30 forskellige modeller mellem 2008 og 2011.

Dokumenterne viser også, at Harley-Davidson oprindeligt ønskede at nøjes med at udføre en servicekampagne, men at regeringen nægtede at gå med til dette.

Tilbagekaldelsen omfatter 250.000 motorcykler på verdensplan, heraf 175.000 i USA.

Harley-Davidson-forhandlere vil skifte bremsevæsken på de mange motorcykler fra 12. februar.

Motorcykelproducenten, der har hovedkontor i Milwaukee, Wisconsin, oplyser, at tilbagekaldelsen vil koste virksomheden knap 30 millioner dollar - eller godt 182 millioner danske kroner.

Der produceres hvert år cirka en kvart million motorcykler på Harley-Davidsons fabrikker.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lejlighedskøbere siger farvel til Vesterbro og goddag til Virum

Aktier: Nordstrom steg, mens Tesla kørte nedad i positivt USA-marked

Helle Ib: Jammer eller ok håndsrækning?

Aktier: Rolig aktiedag i USA trækkes op af Nordstrom

Markedet lukker: Mærsk og Vestas holdt C25 i vater

Løkke afblæser nulvækst: Offentlig forbrug skal vokse moderat

Aston Martin DBS stiller med 725 hk på baghjulene

Efter opjustering: Bred skare af analytikere løfter kursmål for Carlsberg

Analyse: Landbrugets tørkekrav sætter Venstre i kattepine