Hoffmann går voldsomt frem i omsætning og resultat
Hoffmanns adm. direktør ser store gevinster i byggeriet, når de forskellige fagligheder arbejder sammen tidligt i projektfasen.
Foto: Jeppe Carlsen
Virksomheder Af
Entreprenørvirksomheden Hoffmann har forbedret sig på alle væsentlige nøgletal i 2017.

Det fremgår af den norskejede virksomheds årsregnskab, der netop er offentliggjort. Ejerne er Norges største entreprenør, Veidekke.

Hoffmann har realiseret en omsætning på 1,7 mia. kr. mod 1,3 mia, kr. i 2016. 

Resultatet er øget til 109 mio. kr. fra 87 mio. kr. i sammen periode.

Det giver en overskudsgrad på 6,4 pct. mod 6,3 pct. i 2016.

Omsætning og resultat er øget med 25 pct. og det samme gælder ordrebeholdningen, der ved årets udgang var lige godt 1 mia. kr.

Branche i kvantespring

"Byggebranchen aktører lige fra bygherre, arkitekt, ingeniør og entreprenør har de sidste år taget et
kvantespring i den måde vi sammen løser projekterne på. Udviklingen tager fart, og mange private som
offentlige bygherrer udbyder nu i langt højere grad så tidligt i processen, at alle de relevante kompetencer
kommer i spil helt fra start" siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen fra Hoffmann i en pressemeddelelse.

Veidekke har også haft et hæderligt år med vækst i omsætning, men med et mindre dyk i resultatet efter skat.

Koncernomsætningen steg til 24 mia. kr. og resultatet blev 1,1 mia. kr.

Adm. direktør for Veidekke, Arne Giske, er tilfreds med resultatet. Han binder sig især ved den støt voksende pipeline af projekter, som koncernen har i alle tre markeder: Danmark, Norge og Sverige.

"Veidekke leverede både vækst og gode resultater i 2017 og starter det nye år med en rekordhøj ordrereserve. Denne vækst sker på trods af mere varierende markedsforhold, hvilket viser, at Veidekkes størrelse, geografiske spredning og faglige bredde gør os mere robuste, når vi står overfor ændringer på markeder og andre parametre, " siger Arne Giske i en pressemeddelelse

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lejlighedskøbere siger farvel til Vesterbro og goddag til Virum

Tesla-aktier kører værste uge siden 2016 hjem

Hun forvandlede en fabrik i baghaven til en global millionvirksomhed: "Jeg synes jo ikke jeg er specielt fantastisk. Jeg er jo bare mig"

Snapsens spritnye ansigt

Helle Ib: Jammer eller ok håndsrækning?

Pensionskasser: Nedslidte bør kunne trække sig før tid

Aktier: Nordstrom steg, mens Tesla kørte nedad i positivt USA-marked

Aktier: Rolig aktiedag i USA trækkes op af Nordstrom

Kreditinstitutter hælder salt i Tyrkiets økonomiske sår