Dansk bildesigner udfordrer Tesla
Fisker Emotion-grundlægger Henrik Fisker præsenterer ny luksus-sedan.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den danske bildesigner Henrik Fisker er snart klar med en elektrisk sportsvogn, som skal tage kampen op med Tesla.

Bilen Fisker Emotion præsenteres i denne uge på verdens største messe for forbrugerteknologi, CES, der afholdes i Las Vegas.

"Bilen vil sætte en helt ny standard i klassen luksus-sedan," siger Henrik Fisker til det franske nyhedsbureau AFP.

Den danske bildesigner er selv er til stede hver dag under messen.

Fisker Emotion, der med sine tophængte døre ligner en udpræget sportsvogn, kan ifølge Fisker køre godt 650 kilometer på en enkelt opladning. Det er noget længere end Teslas succesfulde Model S.

Fisker Emotion er ligesom Tesla tænkt til at være delvist selvkørende. Det vil sige, at man i et vist omfang kan lade bilen selv overtage kørslen.

Samtidigt satser Henrik Fisker på, at forbedret batteriteknologi i løbet af en årrække vil forlænge rækkevidden kraftigt.

Fisker Emotion kommer til at koste 129.000 dollar svarende til godt 800.000 danske kroner. I Danmark vil den på grund af afgiften blive væsentligt dyrere. Bilen ventes at være klar til salg i løbet af to år.

Samtidigt med Fisker Emotion arbejder den danske bildesigner på en noget billigere elbil, som skal appellere til det mere brede segment.

Fisker Emotion vil under alle omstændigheder komme ind i et svært marked med mange konkurrenter.

Mange af de etablerede bilmærker er i gang med at omlægge produktionen helt eller delvist til elbiler og flere helt nye mærker er på vej.

På CES-messen har kinesiske Byton således præsenteret en ny elbil, der er i en noget anden ende af prisskalaen sammenlignet med Henrik Fiskers. Den kinesiske elbil kommer således til at koste godt 280.000 kroner før afgifter.

Fiskers nye livtag med elbiler kommer, efter at hans tidligere projekt Fisker Automotive i 2013 kollapsede på grund af problemer med batterileverandøren. Forinden nåede selskabet at sælge et par tusinde eksemplarer af hybridbilen Karma.

Henrik Fisker har tidligere været designer for kendte mærker som BMW og Aston Martin.

/ritzau/

Gå ikke glip af den vigtigste begivenhed for beslutningstagere i 2020

Børsen Impact 2020 samler Børsens redaktører de danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Mød dem, der sætter dagsordenen og styrer, hvad der rammer dit skrivebord i de kommende år.

Har du fået din invitation?

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk kan tjene penge i modvind - men Søren Skou er endnu ikke tilfreds

Blå partier skoser Ellemanns første finanslovforslag: "Tynd og uambitiøs"

Efter armlægning med Storbritannien: Sag mod Sanjay Shah skal køre i Danmark

Vrede reaktioner efter Kinas forsøg på at true Sverige

Hov: Statskassen kan have misset op mod en halv milliard i tabt aktieskat

Ambassadør føler sig truet af Trump under afhøring i Kongressen

Motorvejens brølende konge er tilbage

André Rogaczewski undrer sig over børstørke: "Det er ærgerligt for Danmark"

Danske privatinvestorer holder fast i Schultz' Teva trods nedtur: "Man håber på, at risikoen peakede i sensommeren"