Telia overvejer stadig køb af TDC efter stor fusion i Sverige
TDC er muligvis stadig et opkøbsmål for svenske Telia, skriver Dagens Industri.
Foto: Free/TDC
Virksomheder Af
Telia overvejer stadig muligheden for at købe konkurrenten TDC, og presset på den svensk-finske telekoncern er vokset, efter at de to svenske selskaber Tele2 og Com Hem fusionerede tidligere på ugen.

Det skriver den svenske erhvervsavis Dagens Industri, der henviser til anonyme kilder.

Telias topledelse bekræftede sidste år, at det havde set på TDC og efterfølgende fravalgt et opkøb på grund af prisen, men ifølge den svenske erhvervsavis er et køb stadig på tegnebrættet.

En handel vurderes ifølge avisen at kunne finansieres ved at øge gælden og ikke nødvendigvis salg af nye aktier.

En forhøjet gæld er ifølge kilderne mest sandsynligt, da den svenske stat, der ejer knap 40 pct. af aktierne, formentlig skal købe aktier i en emission, hvilket ikke vurderes realistisk i år, hvor der er valg i Sverige.

- Den løsning virker mere sandsynlig efter onsdagens hændelse, siger en anonym kilde til Dagens Industri med henvisning til handlen mellem Tele2 og Com Hem.

TDC-aktien steg fra åbningen 1,5 pct. fredag morgen, men efter ti minutters handel ligger aktien 0,5 pct. højere i 39,11 kr.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Coloplast-chef: Nye produkter skal accelerere væksten

Samlet pris for Trumps krig: 3000 mia kr

Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Kina svarer igen på Trumps toldkanon: Told for 60 mia dollar på amerikanske varer

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis