Fynboer scorer mio-ordre på fodboldgræs til VM i Rusland
Græs fra dette fynske drivhus skal i disse dage sendes til Zenit Arena i Skt. Petersburg, hvor flere af VM-kampene skal spilles til sommer
Foto: PR
Virksomheder Af
Når verdens dygtigste fodboldspillere skal findes til sommer, bliver det på fynsk græs.

 Det lille firma Nordisk Kunstgræs, i daglig tale NKI, sender i disse dage 20 lastbiler af sted mod Skt. Petersborg, og om bord i de nedkølede trailere ligger talrige ruller med friske græsbaner.

"Der har været en luftbro fra Rusland og Irland, hvor konsulenter og agroteknikere har besøgt os for at se på vores hybridgræs," siger Lars Frederiksen, produktchef i Nordisk Kunstgræs.

Græsset skal lægges ud i den nybyggede Zenit Arena i Skt. Petersborg, som er det næststørste stadion ved sommerens VM-turnering i Rusland.

Blanding af kunstgræs og naturligt græs

Ordren til flere millioner kr. er vundet af Nordisk Kunstgræs' italienske samarbejdspartner, der har udviklet det såkaldte Mixto hybridgræs, som er en blanding af kunstgræs og naturligt græs.

"Det dufter af græs, og det føles som græs. De kunstige fibre er i markant undertal, men de står som små soldater og beskytter de rigtige græsfrø og rodnettet," siger Lars Frederiksen.

Dermed er græsset slidstærkt og kan holde til den ekstreme påvirkning fra verdens hårdeste fodboldturnering.

Alt udsolgt

Nordisk Kunstgræs har leveret en lignende bane til Brøndby Stadion, men har ellers haft svært ved at slå igennem på det danske marked.

Med ordren fra Rusland kan firmaet dog melde totalt udsolgt, når den sidste lastbil er sendt af sted en af de kommende dage. 7500 kvm hybridgræs er da rullet og pakket, og forberedelserne har været langvarige.

Græsset kan i princippet ikke holde til at været rullet sammen i længere tid. Så tror græsstråene, at de skal dø og begynder at rådne.

"Det vil ikke være et problem, hvis det skulle køres til Vejle, Hamburg eller København. Men når det skal transporteres i flere dage, så skal det på køl, så det ligger i dvale," siger Lars Frederiksen.

Simulerer lang køretur

Derfor har han og kollegerne simuleret, hvordan græsset vil reagere på den lange rejse til Skt. Petersborg.

"Vi har høstet flere baner og lagt dem i kølecontainer ude hos os selv. Så har vi ladet dem ligge i flere dage, så vi ved, hvad der sker, hvis man misser en færge, bliver stoppet i tolden, eller hvis der sprænger et dæk. Der er stadig liv i græsset, når man ruller det ud efter 90 timer, men vi skal gerne lande i Skt. Petersborg inden for 48 timer," siger Lars Frederiksen.

Nord for Odense har firmaet store drivhuse, der er varmet op, så græsset vokser henover vinteren. At græsset er kommet til live henover den mørke vinter er helt optimalt.

"Det er lige præcis det, man kommer over til i Skt. Petersborg, for det er arkitektonisk set et ret lukket stadion, hvor der slipper meget lidt sollys igennem," siger Lars Frederiksen. 

Han håber at få travlt i butikken, når han kan bruge VM i fodbold som reference over for stadioner i Nordeuropa, herunder nu også Rusland. 


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Erhvervsstyrelsen gør klar til at lukke 11.000 selskaber i kamp mod hvidvask

Børsen mener: Finanstilsynet har gjort sit arbejde med Jacob Aarup-Andersen, tak

USA: Store aktiefald over hele linjen - særligt teknologi i bund med Netflix som største taber

Trump vil stoppe Kinas syndflod af pakker

Leder med kæft, trit og retning: Rytterne skal vide at Brian Holm bestemmer - ellers falder alt fra hinanden

Tre investeringsbanker involveret i at trække 12,7 mia. kr. ud af den danske statskasse

Amerikansk biotekaktie mere end firedobler sin værdi efter positivt studie

Muligt opkøb af amerikansk sygehusaktie sender værdien i vejret

USA: Rød handel trækkes ned af it - Apple, Amazon, Microsoft, Facebook, Netflix og Alphabet alle nede