To danske virksomheder topper svenske minibørser: Er steget over 160 pct
Claus T. Hansen, adm. direktør i Omnicar, glæder sig over den vilde vækst.
Foto: PR-foto
Virksomheder Af
Svenskerne er blevet slået på deres egen hjemmebane det seneste år. Det er nemlig to danske virksomheder, der topper listen over de tech-aktier, der er steget mest på de svenske mikrobørser i 2017.

Omnicar, der blev noteret på Aktietorget i juli, er i 2017 strøget til vejrs med 174 pct. fra noteringskursen på 5,4 svenske kr. mens Realfiction, der blev noteret på First North i maj, er steget 163 pct. siden introduktionsprisen på 7,6 svenske kr.

"Jeg er utroligt glad og stolt over, at aktien er blevet så velmodtaget. Og det er den jo, fordi vi har leveret de resultater, som vi sagde, vi ville levere, i forbindelse med vores introduktion," siger Claus T. Hansen, der er adm. direktør i Omnicar, der leverer digitale serviceaftaler til bilforhandlere.

Nemt ind og ud af aktie

De er to blandt mange danske virksomheder, der de seneste år har taget turen over Øresund for at lade sig notere i Sverige, hvor virksomhederne ifølge Omnicar-chefen har meget bedre mulighed for at skaffe kapital.

Han mener heller ikke, at den store aktie-vækst havde kunnet lade sig gøre, hvis virksomheden var noteret i Danmark.

"Hvis du skal ud at købe aktier på First North f.eks., og der er en dårlig likviditet i aktien, så ved du aldrig, hvornår du kan komme ud, fordi der skal jo være nogle købere til den. Og hvis der ikke er det, så kan du ikke sælge den. I Sverige har vi haft handel hver dag. Målet var at sikre en attraktiv investering, hvor man nemt kunne komme ind og ud. Det tror jeg ikke vi kunne i Danmark," siger han.

Derudover har han lagt stor vægt på at holde en god kommunikation med samtlige investorer undervejs siden børsnoteringen for at skabe tillid.

Han påpeger også, at produktet er relaterbart sammenlignet med flere andre tech-aktier, fordi de fleste har stået i en situation, hvor de har købt en bil hos en bilforhandler. 

Synlige på begge sider

Ifølge Peter Gönczi, der er adm. direktør for Aktietorget, er der et stort potentiale blandt de danske virksomheder og en god mulighed for at finde flere virksomheder som Omnicar i Danmark.

Derfor har Aktietorget også allerede planer om at åbne en afdeling i Danmark til sommer, så de kan komme tættere på de danske virksomheder og skabe flere vækstsuccesser.

"Vi vil gerne være synlige på begge sider af broen," siger han.

Ikke meget vand i Danmarks brønd

Det er Gemstone Capital, der har rådgivet og hjulpet til ved børsnoteringen af begge de to danske højdespringere. De har specialiseret sig i at børsnotere danske vækstvirksomheder i Sverige.

Søren Jonas Bruun, der er ledende partner, glæder sig over succesen, men ser gerne, at Danmark følger med, så flere virksomheder også lader sig notere herhjemme.

"Vi er jo ikke gift med Sverige og svenskere, men vi skylder vores kunder at gå hen til den brønd, der er vand i. Indtil videre er der ikke så meget vand i Danmark, men vi begynder at se, at både regeringen og andre gør noget, og det er positivt. Jeg er dog overbevist om, at det ikke ville være gået lige så godt for hverken Omnicar eller Realfiction i Danmark, fordi der ikke er den samme likviditet og modenhed på aktiemarkedet i herhjemme på nuværende tidspunkt," siger han.

Regeringen fremlagde i efteråret en erhvervs- og iværksætterpakke, der skal gøre det mere attraktivt at investere i danske vækstvirksomheder og være med til at skabe en større kultur omkring aktieinvesteringer i Danmark. 

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regner med at sælge 800 tons plantefars i Danmark i år: "Vi er blevet lidt overrumplet af vores egen succes"

USA: Regnskabsaktuelle selskaber præger blandet udvikling fredag - Ebay får gedigne tæsk

Ole Birk Olesen vil gøre som Trump: Danmark skal lukke for lavine af kinesiske pakker

Paypal sænker Ebay - og flyder selv ovenpå

EU indgår frihandelsaftale med Singapore og håber på flere

Markedet lukker: Få grønne lyspunkter i rød dansk handelsdag - Danske Bank helt i bunden

Aktier: Stemningen vendte sidst på dagen og sendte de europæiske markeder tilbage til status quo

DF vil have redegørelse for skattespekulation i Danmark

Michael skulle egentlig bare være praktikant i tre måneder: Han endte med at kickstarte stor turnaround