Amerikanere køber dansk designsucces i milliardhandel
Muuto-stifterne Kristian Byrge og Peter Bonnén.
Foto: Erik Refner/Scanpix
Virksomheder Af
Designvirksomheden Muuto er blevet solgt til det amerikanske selskab Knoll Inc. for 300 mio. dollar svarende til ca. 1,9 mia. kr. 

Det oplyser Knoll Inc. i en pressemeddelelse. 

"Muuto er et designdrevet, kreativt skandinavisk mærke, der repræsenterer global stil for arbejdspladsen og hjemmet. Vi har i et stykke tid holdt øje med deres eksplosive fremgang på markedet for arbejdspladser og boligområdet i både Europa og USA," udtaler Andrew Cogan, adm. direktør i Knoll. 

Handlen forventes gennemført i januar næste år. 

I juli skrev Børsen, at stifterne bag Muuto – Kristian Byrge og Peter Bonnén – satte gang i processen med at finde en køber til virksomheden. Sammen med medejeren Maj Invest Equity hyrede Muuto-stifterne FIH Partners til at undersøge salgsmulighederne. 

"Knoll er det perfekte permanente hjem for Muuto. Vi er stolte af over det seneste årti at have opbygget en virksomhed, der ærer det bedste inden for skandinavisk design og som er relevant for en ny generation af kunder, som søger skønhed og elegance til overkommelige priser. Kulturen og det hold, vi har samlet til at drive forretningen er på linje med værdierne i Knoll, som blev grundlagt for 80 år siden," lyder det fra Muuto-stifterne i meddelelsen.

Millionoverskud

Sidste år tjente designselskabet 57 mio. kr. på salget af bl.a. stole, puder og lamper. Siden 2012 er overskuddet hvert år steget med 30-50 pct. 

Ifølge Knoll-topchef Andrew Cogan er målet at fordoble Muutos forretning inden for tre til fem år. I dag er ca. 80 pct. af Muutos forretning uden for Nordamerika.

Selskabet vil fortsætte som et selvstændigt selskab med hovedkvarter i København.

Kristian Byrge og Peter Bonnén stiftede Muuto for 11 år siden og stod i en årrække selv i spidsen for selskabet. Men siden 2015 er designvirksomheden blevet ledet af Anders Cleemand, der tidligere bl.a. har været direktør i Peak Performance.

"Knoll er en ekstraordinær partner i målet om at sikre den fortsatte udbredelse af vores brand til et bredere publikum," siger Anders Cleeman i pressemeddelelsen. 

Da Anders Cleeman overtog roret åbnede det for, at Peter Bonnén i januar sidste år kunne rykke til New York, hvorfra han skulle lede ekspansionen på det amerikanske marked.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om størrelse på eventuel bøde i hvidvask-sagen: Amerikanerne kigger på hvad banken har gjort for at rydde op

Kinas præsident om frihandel: At sætte barrierer op er kortsigtet og dømt til at fejle

Advokat for whistleblower inden høring om hvidvask i Danske Bank: Han vidner selvom han ikke får beskyttelse

Fine fornemmelser i Dolomitternes dronning

Nyt spansk bilmærke debuterer i Danmark med 300-hestes SUV

Franskmænd i oprør over stigende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog