Mangel på ingeniører banker lønningerne i vejret
Formand for Ansattes Råd i ingeniørforeningen IDA Juliane Marie Neiiendam
Foto: Henrik Frydkjær
Virksomheder Af
Manglen på ingeniører presser nu for alvor lønnen i vejret for de privatansatte ingeniører. For første gang i en årrække scorer de lønstigninger, der slår de privatansatte jurister og økonomer.

I gennemsnit er ingeniørlønnen i det sidste år steget med 3,7 pct. mod 3,2 pct. året før. Djøf'erne må lade sig nøje med en stigning 2,9 pct. i det seneste år. Det samme som de offentligt ansatte ingeniører.

"Lønstigningerne viser tydeligt, at ingeniørerne er stærkt efterspurgte, da de nu for fjerde år i træk får flotte lønstigninger," siger formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen IDA Juliane Marie Neiiendam.

Inflationen har i det forgangne år været 1,6 pct., så der er tale om en mærkbar fremgang i reallønnen, understreger hun.

Ikke til at stampe erfaren ingeniør op af jorden

"Vi har slet ikke ingeniører nok i Danmark. De nyeste tal for ledigheden er 2,4 pct., men den er under 1 pct. for ingeniører med ti års erfaring. Det betyder, at det ikke er til at stampe en erfaren ingeniør op af jorden, og at virksomhederne bliver nødt til at stjæle fra hinanden," siger Juliane Marie Neiiendam.

Især i provinsen har virksomhederne svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og det hæmmer væksten, forklarer hun.

4000 danske ingeniører arbejder i øjeblikket i udlandet, mens 6000 udenlandske ingeniører arbejder i Danmark.

Drastisk fald i ingeniører fra EU

"Samtidig er antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark faldet med 65 pct. i de seneste 15 måneder, og det bekymrer os. Vi har jo netop haft glæde af, at ingeniører fra andre EU-lande kommer til Danmark og fylder vores beskæftigelseshul," siger hun.

Ingeniørmanglen har gjort IDAs medlemmer mere kræsne i forhold til, hvem de vil arbejde for. Hvert år skifter en femtedel af de 4400 medlemmer job, og heraf angiver over halvdelen manglende udfordringer som grund. Næsten lige så mange angiver dårlig ledelse og dårligt psykisk arbejdsmiljø som årsag, oplyser hun.

"Vi kan se, at jobannoncer med lovning om et par ugers betalt efteruddannelse tiltrækker vores medlemmer, men også fleksible arbejdstider," siger Juliane Marie Neiiendam.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Aktietendens: Mærsk og Pandora stiger i let positivt aktiemarked

Helle Ib: Socialdemokratiet går hårdere tider i møde

Mulberry-aktie styrtdykker med fald på 17 pct

Novo har medvind med endnu et studie af diabetespille

Sagsøgt for udbyttesvindel: Jeg har aldrig talt med Shah

Bankerne tager en ekstra snak med tørke-pressede landmænd

Wall Street blander kortene - Facebook, Netflix og Google får nyt stempel

Niels Lunde: Held og lykke, Søren Bjerre-Nielsen