Mærsk: Usædvanligt stærkt marked giver flere små skibe i drift
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Virksomheder Af
Antallet af oplagte containerskibe med mindre kapacitet dykker kraftigt lige nu, hvor vintersæsonen, der normalt giver lavere aktivitet, ellers er i fuld gang på markedet.

For de lidt større skibe, går det omvendt den anden vej.

Det skriver analysehuset Alphaliner.

Den oplagte flåde af containerskibe med en kapacitet på over 500 tyvefodscontainere (teu) er ifølge Alphaliner faldet til 114 skibe med en samlet kapacitet på 464.800 teu per 27. november, fordi stor efterspørgsel på ny tonnage får rederierne til at trække flere skibe ud af deres hvile.

I kategorien over skibe med en kapacitet på mellem 3000 og 5100 teu er antallet af oplagte skibe lige nu på det laveste niveau siden august 2015 med blot 22 skibe ude af drift. Til sammenligning var det tal 128 skibe for 13 måneder siden, skriver Alphaliner.

Det er blandt andet også lavere charterpriser for skibene i den klasse, der trækker flere i drift.

Kigger man omvendt på de store containerskibe med en kapacitet på mere end 7500 teu, bliver der - mere i tråd med de normale bevægelser i vintersæsonen - netop nu oplagt flere fartøjer.

Der er ifølge Alphaliner 23 skibe i den klasse oplagt per ultimo november mod blot fem i starten af september.

Det er blandt andet pres fra mange store skibsbestillinger fra rederierne, der holder flere af de ældre skibe for anker. Ifølge Alphaliner er der siden september alene blevet leveret 20 skibe med en kapacitet på mellem 9000 og 21.400 teu.

Samtidig peger rederiernes udviklingsplaner på, at der ikke er store ruteudvidelser på vej før til april næste år, mens der i perioden indtil der er planlagte leveringer af yderligere 40 skibe med en kapacitet på over 10.000 teu.

Det betyder væsentlig mere kapacitet på havet blandt de store skibe, hvilket ifølge Alphaliner meget vel kan holde fragtraterne stangen.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis

Analyse: Novo Nordisk har taget første sparetrin

Kina svarer igen på Trumps toldkanon: Told for 60 mia dollar på amerikanske varer

Gode forsøgsresultater med diabetesmiddel sender dansk biotekaktie op