TDC køber teleselskabet Plenti
Manden bag Onfone, Morten Strunge (tv), gik sammen med Fullrate-medstifter Peter Mægbæk (th) og lavede Plenti i 2015.
Foto: Scanpix/Asger Ladefoged
Virksomheder Af
Mobilselskabet Plenti bliver en del af TDC Group. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

TDC køber Plenti, der blev grundlagt i 2015, for et kontant beløb på 74 millioner kroner.

Aftalen betyder, at TDC overtager Plentis cirka 90.000 mobilkunder fra dags dato.

Købet glæder koncerndirektør Michael Moyell Juul fra TDC Group.

- Vi er glade for, at vi er nået frem til en aftale med Plenti. Det er en solid virksomhed med et stærkt team, der inden for en kort periode har fået rigtig mange kunder.

- Overordnet er opkøbet attraktivt både fra en finansiel og strategisk vinkel, siger Michael Moyell Juul pressemeddelelsen.

Ejerskiftet kommer ikke til at betyde nogen ændringer for de Plenti-kunder, som nu overgår til TDC. Hvis de altså fortsætter deres nuværende abonnementer.

Peter Mægbæk, der er direktør for Plenti, mener, at Plentis kunder får bedre vilkår fremover.

- Kunderne hos Plenti har et højt underholdningsforbrug, og den oplevelse vil blive endnu bedre, når kunderne får adgang til TDC's mobilnet, der er Danmarks bedste.

- TDC er landets største indholdsleverandør, så samtidig ser vi selvfølgelig også på, om vi kan styrke Plentis produkter med attraktivt indhold, siger Peter Mægbæk.

I dag lejer Plenti sig ind på mobiloperatøren 3's netværk. Nu vil TDC indlede en dialog med operatøren om muligheden for at flytte kunderne over på TDC's mobilnet snarest muligt.

Plentis 90 medarbejdere fortsætter på uændrede vilkår.

/ritzau/

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmabs bestyrelsesformand træder tilbage - næstformand står klar som afløser

ATP beholder 24 mia i sortlistet skattely

Sammenbrud: EU-ledere opgiver at nå et kompromis i denne uge - udsætter aftale om nyt syvårigt budget

Ingen ny udenlandsk arbejdskraft til landbruget: "Det er ikke nemt at finde danskere, der drømmer om at plukke tomater fra morgen til aften"

Van de Winkel: Genmabs nye guldæg måske mere værd end Darzalex

Verdens største alkoholimportør går i krig med Vivino: "Vi er klar til at gå i retten"

Finansminister skeptisk over for Venstres udlændingekrav

Glad biotek-formand efter milliardsalg: "Jeg vil gerne sige, at det har været en god investering"

Danske Banks bestyrelse vil have mulighed for at redde topledelse fra erstatningsansvar