Virksomheder Af
Hidtil har "Slaget om København" været forbeholdt mandlige fodboldspillere, men snart kan kvinderne også komme til at opleve den intense atmosfære, som lokalopgørene fører med sig.

Mens Brøndby er danmarksmester på kvindesiden, overvejer FCK at etablere et kvindehold.

Det sker i kølvandet på det arbejde, som Dansk Boldspil-Union (DBU) har sat i værk med kvindekommissionen.

- Vi følger udviklingen inden for kvindefodbolden meget tæt, og jeg har blandt andet mødtes med Lykke Friis om det arbejde, der er i gang i kvindekommissionen, ligesom vi har dialog med forskellige interessenter omkring det.

- Vi synes, at kvindefodbold er interessant, og vi følger udviklingen på området. Nu kigger vi videre på det, og så må vi se, hvad det ender med, siger FCK-direktør Anders Hørsholt til Politiken.

Det vækker glæde hos Lykke Friis, medlem af DBU's kvindekommission samt tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister for Venstre.

- Ser man på top-10 på den europæiske klubrangliste, er det kun Manchester United, der ikke har et kvindehold.

- Hvis man tror, det er et udtryk for, at klubpræsidenterne i Bayern München og Manchester City er blevet feminister over natten, tror jeg, man tager grundigt fejl.

- Det er ikke en kvindekamp, men en fodboldkamp. Det er for at styrke klubbens appel til begge køn, siger Lykke Friis til Politiken.

I mesterklubben Brøndby tager de godt imod tankerne fra FCK.

- Det er fantastisk på to måder: Den ene er muligheden for at få et derby mellem Brøndby og FCK i kvindefodbolden - det kan være med til at skabe interesse og trække tilskuere til. Det arbejder vi meget for.

- Den anden er, at det vil være et fantastisk godt signal for kvindefodbold i Danmark, at de store klubber løfter ligaen i flok. Det kunne vi trænge til, siger Christian Taylor, kommerciel leder af Brøndbys kvindeafdeling, til Politiken.

Han drømmer om rivalopgør med mere end 1000 tilskuere i 3F Ligaen, hvor gennemsnittet i sidste sæson var på 133 i grundspillet.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank tavse om ny direktør

To utilfredsstillende årsresultater fra Aarsleffs datterselskaber

Karsten Dybvad i sin første beretning som formand i Danske Bank: 2018 var et lavpunkt

USA overvejer gengæld mod franske giganter i globalt opgør over digital skat

Debat: Derfor mister HR-afdelinger indflydelse og ender som arrangør af DHL-stafet og firma-yoga

Aktier: Boeing falder på ny og hiver ned i Dow Jones-indekset

Betalingskæmpen Nets' forretning er gået i stå

Aktionærforening på generalforsamling: Investorerne skal være tålmodige

Novo-topchef videre i teksten efter forlig med Kåre Schultz: "Vi fokuserer på Ozempic"