Vestas afslører ny gigamølle: Bliver 241 meter høj
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Virksomheder Af
Vestas har netop afsløret, hvilke produkter der skal sikre salget de kommende år hos den danske vindmøllegigant. 

Den største udgave har et potentiale på 4,2 megawatt (MW) og kan rage hele 241 meter op i luften. 

"Det bliver en meget stærk portefølje af vindmøller, vi får nu," siger Anders Vedel, teknisk direktør i Vestas. 

Lanceret i 2010

Vindmøllen, som er blevet døbt V-150 er en opgradering af 3 MW-platformen, der i sin første udgave blev lanceret i 2010.

Vindmøllen er blevet installeret i omkring 4000 udgaver i mere end 30 lande. Den nye mølle skal kunne klare sig på markeder, hvor det ikke blæser så meget, men den vil også kunne hamle op med tyfoner, oplyser Vestas.  

"Med dagens annoncering udfolder Vestas endnu mere af platformens potentiale, der er med til at sikre markedsledende vindenergiløsninger," siger Anders Vedel. 

Banebrydende teknologi

Det er den fjerde opdatering i løbet af syv år, men det er første gang, at Vestas krydser grænsen på 4 MW. 

"Ved at udvikle den i forvejen banebrydende teknologi, så viser de tre nye varianter, 4 MW og muligheden for en 4,2MW, Vestas' evne til effektivt at få omkostningerne for energi ned og lede industrien gennem ændrede forhold på markedet," siger Anders Vedel. 

Vestas forventer at kunne levere de første udgaver af vindmøllen i andet kvartal 2019, og den skal være med til at sikre vindmølleproducentens position som nummer 1 i verden de kommende år også.

I 2016 sad selskabet på godt 16 pct. af markedet, og det formåede ingen af konkurrenterne at overgå. . 


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Ejendomsbosser raser mod politisk indgreb på boligmarkedet: Kan koste tocifret milliardbeløb

    Morgenbriefing: Banker vil med på grøn bølge, milliardmål glipper i Lars Larsens Bolia

    Mens du sov: Pæne stigninger i Asien - håb om handelsaftale

    Disse syv aktier slog markedet omkuld under sidste recession

    Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Nu skinner Michelins stjerner på hele Danmark

    Aktier: Brede stigninger i Asien på håb om handelsaftale

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal