Tiger of Sweden snupper ny topchef fra Ralph Lauren
Foto: Scanpix/Neil Hall
Virksomheder Af
Tøjselskabet IC Group har peget på Hans-Christian Meyer som ny topchef for modemærket Tiger of Sweden.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen tirsdag eftermiddag.

Hans-Christian Meyer ventes at overtage stillingen den 1. september i år. Han har siden 2006 været ansat hos Ralph Lauren - senest som øverste chef for detail i EMEA-området.

Den nye chef er dansker, men har gennem mange år været bosat i Sveriges hovedstad, Stockholm.

"Igennem sit arbejde hos stærke og veletablerede modebrands har Hans-Christian oparbejdet en bred brancheerfaring, især inden for detailsalg og -ekspansion. Hans-Christian er en stærk profil, som skal stå i spidsen for Tiger of Swedens internationalisering i de kommende år," skriver IC Group i meddelelsen.

IC Group fyrede i februar sin topchef, Mads Ryder, og ændrede selskabsstrukturen, så der nu i stedet skal være selvstændige direktører for de tre brands inden for selskabet, der ud over Tiger of Sweden tæller Peak Performance og By Malene Birger.

Det skal ifølge selskabets bestyrelse sikre, at de tre direktører for hvert område kan styre hele værdikæden selv i stedet for at være centralt ledet ovenfra - blandt andet fordi der også er store forskelle mellem de tre forretningsområder.

IC Group-aktien er steget efter nyheden og ligger 1,7 pct. højere i 149,50 kr. - dog under relativt tynd handel.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"

Medie: Børsmyndigheder undersøger Boeing efter flystyrt

Aktiestatus i USA: Opblødning løfter aktier - it-selskaber i top

George Soros køber aktiepost i skandaleramt schweizisk kapitalforvalter

DI træder ind i bestyrelsen for Copenhagen Fintech - "Vi vil også være en del af det"

Præsident for den tyske Bundestag: "Euroskeptiske kræfter bliver stærkere"

Pensionsselskaber: Kunderne skal betale regningen for rød bloks finansskat

Aktieluk i Europa: Supermarkedskæde fejrede større sikkerhed med kurshop

Boris Johnson er favorit til at erstatte Theresa May - her er kandidaterne i konservativt lederopgør