Chefer fik lønbonus mens PostNords økonomi gik i sænk
Foto: Scanpix/Henning Bagger
Virksomheder Af
Cheferne i PostNord har ikke manglet noget, selv om postvirksomhedens økonomi har været trængt.

En gennemgang af PostNords årsregnskaber fra 2011 til 2015 viser store lønstigninger til virksomhedens øverste ledelse. Det skriver Fagbladet 3F.

Tidligere chef for PostNords danske afdeling Henning Christensen og Lars Idermark, der var administrerende direktør i PostNord fra 2011 til 2013, har fået store lønstigninger.
 
Men den største lønstigning gik til koncernens tidligere finansdirektør Henrik Rättzen.

Fra 2012 til 2013 steg hans månedsløn med 28.000 svenske kroner.

Det betød, at der hver fjerde uge rullede 508.000 svenske kroner ind på hans lønkonto.

Da Henrik Rättzen forlod PostNord i 2014, var det med en klækkelig fratrædelsesgodtgørelse. Ifølge PostNords årsrapport fra 2015 fik Henrik Rättzen 6,8 millioner svenske kroner for fire og en halv måneds arbejde.

Bonussen kom på trods af, at PostNord i samme periode havde skilt sig af med over 2000 medarbejdere og leveret et underskud på henholdsvis 102 og 154 millioner kroner i 2013 og 2014 i Danmark.

Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet, kalder den store bonus "dybt uforståelig".

- Normalt plejer man at belønne topchefer for at udvikle deres virksomhed i en positiv retning, og det er mildest talt ikke sket i PostNords tilfælde, siger Anders Drejer til Fagbladet 3F.

- Jeg har meget svært ved at finde de gode argumenter for de her lønstigninger. Det giver ingen mening, at hverken de danske eller svenske topchefer skal have så store lønstigninger, når det går så tilpas ad helvede til i hele PostNord, siger økonomiprofessoren.

Postnords bestyrelsesformand, Jens Moberg, oplyser i et mailsvar til Fagbladet 3F, at PostNord bestræber sig på at holde deres cheflønninger rimelige.

/ritzau/

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"