Slutspil om Molslinien har principiel betydning
Slutspillet om det tidligere børsnoterede Mols-Linien er i gang.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Slutspillet om det tidligere børsnoterede Mols-Linien er i gang. Protestgruppen af kritiske mindretalsaktionærer vil have syns- og skønsmand til at revurdere den tilbudte indløsningskurs fra kapitalfonden Polaris på 60 kr. Afhængig af vurderingsmodel kan kursen komme op over 100-120 kr.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Mindretalsaktionærerne har i sidste uge anmodet Retten i Aarhus om at udpege en uvildig skønsmand samt fremsendt et såkaldt skønstema.

I det hedder det, at mindretalsaktionærerne ønsker, at en skønsmand skal vurdere værdi af aktierne enten på grundlag af en DCF model - altså med tilbagediskontering af fremtidige betalingsstrømme - eller ved en "peer group" værdiansættelse, hvor man ser på aktienøgletal for sammenlignelige børsnoterede selskaber.

Mindretalsaktionærerne ønsker også, at skønsmanden vurderer betydningen for børskursen af de konkrete udmeldinger, der løbende er kommet omkring blandt andet tvangsindløsning og afnotering.

Professor i børsret, Jesper Lau-Hansen fra Københavns Universitet, siger blandt andet, at det rigtigste ville være at foretage en værdiansættelse, som om selskabet skulle sælges - altså en opgørelse baseret på skøn over værdien af selskabets aktiviteter (multipler eller anden vurderingsmåde).

Ugebrevet vurderer, at afgørelsen vedrørende Mols-Linien i sidste ende kan få stor betydning for det danske aktiemarked.

For det første er der med Mols-Linien sagen allerede gjort op med tidligere praksis omkring, hvornår et børsnoteret selskab kan afnoteres.

- Efter den nye praksis kan børsnoterede selskaber med en storaktionærs stemmeflertal på generalforsamlingen pålægge selskabets bestyrelse at anmode fondsbørsen om en afnotering, skriver ugebrevet, og fondsbørsen skal ifølge ugebrevet som udgangspunkt følge en sådan anmodning.

For det andet er der fastsættelsen af den aktiekurs, der kan sættes af til mindretalsaktionærerne, hvis storaktionæren har opnået 90 pct. af aktiekapitalen.

- Der er næppe tvivl om, at hvis tvangssalg til en aktiekurs, som er bombet ned af først afnotering og dernæst tvangsindløsning, bliver gældende, så stiller det danske aktionærer meget ringe - og i en ekstremt risikofyldt position, vurderer ugebrevet.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Stenrig Novo-fond køber hurtigtvoksende selskab i milliardhandel

Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse

Samlet pris for Trumps krig: 3000 mia kr

Pandora tabte lidt af pusten - Danske Bank steg inden skæbnedag

Novo-chef efter fyringer: "Vi går ind i en ny æra, hvor ingen virksomheder har været før"

TV 2 indgår partnerskab med tv-udbyderne Stofa og Boxer

Ikea får opgraderet sine vindmøller af Vestas

Under 40 år og pensionsopsparer? Så har du grund til din skepsis

Analyse: Novo Nordisk har taget første sparetrin