Jyske provinslufthavne satte passagerrekorder i 2016
Aalborg Lufthavn havde for første gang over 1,5 mio. rejsende.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
I Københavns Lufthavn kunne man allerede efter november konstatere, at man havde haft flere rejsende i terminalerne end i hele 2015.

Men også i provinsen melder man om fremgang i det forgangne år.

Både Aalborg og Billund Lufthavn har mandag offentliggjort passagertal for 2016, og begge steder er der sat rekord.

I Billund rundede man for første gang 3 millioner passagerer efter en fremgang på 6,3 procent.

"Vi har ventet på det et par år, og derfor er det tilfredsstillende, når det endelig sker. For de rejsende er det blot et tal, for os andre giver det mod på at sætte nye mål," siger lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen.

Fremgangen i Billund er sket på trods af, at Ryanair i juli 2015 lukkede sin base i det jyske og derfor leverede 100.000 færre passagerer sidste år.

Til gengæld er der sket fremgang på ruterne til London og Amsterdam, ligesom Wizzair har etableret sig i lufthavnen med fem ruter og derigennem bidraget til væksten.

I Aalborg har man også nået en lille milepæl det forgangne år, hvor det første gang lykkedes at trække mere end 1,5 millioner passagerer til.

Her peger direktør Søren Svendsen på den markante vækst i Københavns Lufthavn som en vigtig årsag til fremgangen.

"En undersøgelse viser, at 40 procent af de, der rejser fra Aalborg til København, tager turen videre ud i verden. Væksten i Københavns Lufthavn er derfor også til stor gavn for udviklingen i Aalborg Lufthavn," siger han.

Den nordjyske lufthavn opnåede en passagervækst på 4,4 procent. Selv om ruter til Frankfurt og Istanbul er lukket, er efterspørgslen på rejser til Spanien vokset.

Således har Norwegian blandt andet udvidet antallet af afgange til Alicante og Malaga, mens Primera Air også har udvidet satsningen på sine spanske destinationer.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Liveblog: Macron slutter sig til Vestagers gruppe, skriver BBC

Thulesen Dahl advarer: Rød fremgang ved EP-valg kan smitte af på folketingsvalg

Valgstedsmålinger: K sikrer mandat - katastrofevalg til DF

Medie: Momssvindel for 1,2 mia kr kørte igennem Danske Bank

Le Pen slår Macron, grøn bølge i Tyskland og glade spanske socialister: Her er dit europæiske overblik efter første måling

Kåre Schultz' Teva betaler over halv mia for at lukke misbrugssag i Oklahoma

Måling: Tyske regeringspartier får klø ved EU-valg

Hvem sikrer flertal? Stormer EU-skeptikerne frem? Disse fem EU-dramaer skal du følge i aften

Grundfos' topchef i klimaopråb: "Ambitionsniveauet kan simpelthen ikke blive for højt"