Falck-bestyrelse fyrer Allan Søgaard - han ejer for meget af selskabet
Foto: Claus Bech/Scanpix
Virksomheder Af
Allan Søgaard Larsen stopper som koncernchef i Falck. Bestyrelsen mener, han ejer for meget - det er han ikke selv enig i.

"Falcks bestyrelse finder det uhensigtsmæssigt, at topchefen i redningskoncernen, i den aktuelle situation med en række udfordringer i flere forretningsområder, samtidig sidder på en betydelig del af aktierne i Falck," lyder det i en forklaring.

Allan Søgaard Larsen ejer sammen med Falcks vicekoncernchef Morten R. Pedersen omkring 10 pct. af aktierne i Falck A/S gennem Liberatio A/S. De resterende aktier ejes af Lundbeckfonden, Kirkbi og Tryghedsgruppen.

I første omgang vil Morten R. Pedersen drive virksomheden videre sammen med Falcks bestyrelsesformand Peter Schütze. Men ved udgangen af 2017 stopper Morten R. Pedersen også i koncernen. I stedet vil han indtræde som aktivt bestyrelsesmedlem i Falck som repræsentant for Liberatio A/S, som fortsat vil eje 10 pct. af koncernen.

"Det er bestyrelsens opfattelse, at der med beslutningen om at finde en ny koncernchef bliver renere linjer mellem Falcks aktionærer og den daglige øverste ledelse," siger Peter Schütze og fortsætter:

"Der er efter bestyrelsens opfattelse en uhensigtsmæssig sammenblanding af rollen som ledelse og medejer. Det var naturligt under Falcks private equity-ejerskab, men bestyrelsen ønsker nu, at governance forholdene i Falck skal normaliseres".

Allan Søgaard er ikke enig i beslutningen.

"Vi anerkender governance problemstillingen, og vi anerkender, at vi i sagens natur udgør en meget uafhængig direktion på grund af vort medejerskab. Vi er ikke enige i bestyrelsens beslutning, men vi tager den til efterretning," udtaler Allan Søgaard Larsen, der har været i Falck siden 1990.

Han har været koncernchef siden 2004.

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Køb øl-aktier: De skummer over nu

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen