Rema 1000 slår andre supermarkeder på kundetilfredshed
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Supermarkedskæden Rema 1000 har de mest tilfredse og loyale kunder i Danmark.

Det fremgår af en undersøgelse fra Loyalty Group International, som Jyllands-Posten omtaler.

Her indtager den norskejede kæde førerpositionen foran Kvickly og Superbrugsen, mens Netto placerer sig nederst som nummer 10 i undersøgelsen.

Dansk Supermarkeds kæder placerer sig i det hele taget nederst i undersøgelsen, idet Bilka er rangeret som nummer otte og Føtex som nummer ni.

Kommunikationsdirektør Mads Hvitved Grand minder imidlertid om, at blandt andet Bilka, hvor kundetilfredsheden er faldet med ni procent hen over et år, har haft pæn omsætnings- og kundefremgang.

"Nye kunder er pr. definition ikke lige så loyale kunder som faste kunder, og derfor er denne måling næppe tegn på en negativ udvikling for Bilka. Især fordi vi er i gang med forandringer og dermed får nye kunder ind," siger han til Jyllands-Posten.

Menys kundetilfredshed falder i undersøgelsen, der baserer sig på 3300 onlinespørgeskemaer, med syv procent.

Det placerer den relativt nye kæde som nummer seks i undersøgelsen, og det undrer direktør Jørgen Nielsen. Kæden foretager selv målinger, der viser et andet resultat.

"Meny, som blot er halvandet år gammel, sammenlignes her med kæder, der har årtier på bagen. Det er æbler og pærer, som sammenlignes," siger han til avisen.

Irma har toppet listen de to seneste gange, men er i år gledet ud. Det skyldes, at der blandt de adspurgte har været for få, der har Irma som deres foretrukne supermarked til, at det giver mening at tage kæden med i analysen.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om udbyttesag: "Sanjay Shah har bygget en kæmpe kulisse"

DI træder ind i bestyrelsen for Copenhagen Fintech - "Vi vil også være en del af det"

George Soros køber aktiepost i skandaleramt schweizisk kapitalforvalter

Schäuble: "Euroskeptiske kræfter bliver stærkere"

Pensionsselskaber: Kunderne skal betale regningen for rød bloks finansskat

Aktieluk i Europa: Supermarkedskæde fejrede større sikkerhed med kurshop

Boris Johnson er favorit til at erstatte Theresa May - her er kandidaterne i konservativt lederopgør

Analyse: Trump trækker valutavåbnet for at skræmme kineserne