IC Group: Toplinjen holder stik men overskuddet svinder ind
Salget af Tiger of Sweden går fremad.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Modekoncernen IC Group havde i første kvartal af det skæve regnskabsår 2016/17 en omsætning nogenlunde på linje med samme kvartal for et år siden.

Dermed havde selskabet et samlet salg på 851 mio. kr. mod 843 mio. kr. for et år siden, fortæller IC Group i regnskabet tirsdag morgen.

Tallene dækker over tilbagegang for mærket By Malene Birger, mens der eksempelvis bliver solgt mere af mærket Tiger of Sweden.

Resultatet af primær drift gik dog tilbage til 135 mio. kr. fra 163 mio. kr. i samme periode for et år siden. Og før skat havde selskabet en indtjening på 138 mio. kr. mod 169 mio. kr. i første kvartal af 2015/16.

Efter skat var der en tilbagegang i overskuddet til 105 mio. kr. fra 135 mio. kr. for et år siden.

Nedjustering 


IC Group nedjusterer forventningerne til 2016/17 om en overskudsgrad (EBIT-margin) på 8-9 pct. mod tidligere cirka 9 pct. Samtidig fastholdes prognosen om en omsætningsvækst målt i lokal valuta på mindst 6 pct.

Nedjusteringen skyldes, at koncernen fortsat ser en risiko for et vanskeligt og udfordrende retailmiljø i resten af regnskabsåret, som kan have en negativ effekt på højmargin-omsætning i de fysiske butikker og i suppleringssalget til engroskunder i sæsonen.

- I givet fald vil dette medføre et pres på koncernens bruttomargin og en negativ effekt på omkostningsprocenten, skriver selskabet i regnskabet.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Markedet lukker: Ambu banket baglæns - Pandora fortsatte op

Analytikere før regnskab: Drilling er værd at købe

Powells vigtige tale i fokus: Risiko for blodbad på aktiemarkederne

Lego-milliardærer sagde farvel til Lars Larsen

Analytiker: Rockwool opjusterer fredag

Analyse: Macron og Merkel giver Boris Johnson 30 dage til at finde en brexit-løsning - men det redder ham ikke

Topchef går all-in på Ambu: Køber aktier for 1 mio dollar

SF varsler skattestigninger i toppen: "Dansk økonomi har et begrænset råderum"

Lars Larsen mindet med 600 blå roser ved bisættelse