Butikker skrider fra Legekæden: Åbner ny kæde med e-handels-komet
Når julehandlen er overstået åbner en ny legetøjskæde i Danmark
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Til januar åbner en helt ny legetøjskæde i Danmark, der udspringer af e-handels-kometen Coolshop og fem fysiske butikker i Legekæden.

Parterne vil endnu ikke fortælle om detaljerne i samarbejdet, fordi de ønsker ro om den kommende julehandel.

I september skrev Børsen om en masseflugt fra den frivillige butikskæde Legekæden, og allerede dengang blev det antydet, at en ny kæde var på vej i Danmark.

Ifølge Børsens oplysninger drejer det sig om fem butikker i Legekæden, der fra januar vil sælge legetøj i samarbejde med nordjyske Coolshop.dk.

Glæder sig

"Du kan citere mig for, at jeg glæder mig helt vildt," siger Christian Vejby, der tidligere har varslet at trække sine to legetøjsbutikker i Frederikshavn og Aalborg ud af Legekæden.

Han er bekymret for, at for megen omtale af den kommende kæde vil   forvirre kunderne, der i denne tid skal generere hovedparten af årets omsætning på julegaver.

Coolshop har eksisteret i over ti år og skabte sin første succes på salg af computerspil på nettet. I dag er vareudvalget langt større, og Coolshop har samtidig set rigtigt med en markedsplatform, som andre virksomheder kan bruge som en genvej til at sælge på nettet.

Fåmælt direktør

Coolshops marketingdirektør og medejer Jacob Risgaard er ganske fåmælt om den nye satsning på legetøj.

"Det har jeg ingen kommentarer til," siger han.

Børsen erfarer, at navnet på den nye kæde bliver Coolkids, og i øjeblikket videresendes besøgende på Coolkids.dk automatisk til legetøjssiderne på Coolshop.dk.

Jacob Risgaard afviser dog, at Coolkids er navnet på en ny legetøjskæde. 

Samarbejdet mellem Coolshop og legetøjsbutikkerne følger en trend i markedet, hvor netbutikker ser en fordel i også at være til stede med fysiske butikker.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Tre trin gearer din virksomhed til vækst

Annoncørbetalt
indhold af PwC's Consulting

Forsiden lige nu


Boris Johnson og Jeremy Hunt skal kæmpe om at erstatte Theresa May

Mette F. ser store økonomiske uenigheder mellem R og EL

Nemlig.com-stifter: "Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kommer til at se droner og selvflyvende enheder stå for udbringning af dagligvarer"

Novo Nordisk får EU-godkendelse af nyt blødermiddel

Bankdirektører efter Nets-formands forklaringer om mia-program: "Ustyrligt" og "fejlplaceret"

Investeringsplatform: Bliv ejendomsinvestor i København for 10.000 kr

Hov: Nu sænker Sverige skatten på den sidst tjente krone - og daler ned under Danmark

Radio24syv-direktør: "Det er en meget speciel situation at drive en virksomhed under afvikling"

Markedet lukker: Banker trak C25 i minus efter udsigt til fortsat lave renter