Novos pengetank får ny topchef
51-årige Kasim Kutay overtager fra september rollen som topchef i Novos pengetank og investeringsmaskine, Novo A/S. Han bor i Storbritannien og har 25 års erfaring med investment banking inden for healthcare.
Foto: PR
Virksomheder Af
Så er Novo A/S klar med en ny topchef efter Eivind Koldings opsigtsvækkende fyring i marts.

Det bliver den 51-årige Kasim Kutay, der fra september overtager hjørnekontoret i Novos pengetank og investeringsmaskine. Kutay har 25 års erfaring med investment banking inden for healthcare.

 "Bestyrelsen har haft et stort og kvalificeret udvalg af kandidater til positionen. Kasim Kutay har et imponerende generalieblad inden for ledelse og betydelig ekspertise inden for healthcare," siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at Novo-gruppen har kendt til Kasim Kutay i årevis, hvor han har rådgivet den danske pharma-mastodonts investeringsben.

Britisk, egyptisk, tyrkisk og syrisk

Kutay er britisk statsborger, men han er født i Egypten af tyrkiske og syriske forældre - og lige nu bor han i Storbritannien.

 Karrieren startede hos investeringsbanken Morgan Stanley, hvor han igennem 18 år ydede finansiel rådgivning til især healthcare-virksomheder.

I 2009 blev Kutay ansat i Moelis & Company, en global investeringsbank, og her har han arbejdet frem til i dag som, lige nu som europæisk chef for healthcare og medlem af bankens ledelsesgruppe.

Tæt kontakt om opkøb og salg

"Jeg indledte mit samarbejde med Novo A/S, kort efter selskabet blev grundlagt, da jeg blev bedt om at holde et indlæg om strategiske trends i den farmaceutiske sektor. Siden har vi holdt tæt kontakt, og jeg har rådgivet selskabet om både opkøb og salg," siger Kasim Kutay i pressemeddelelsen.

Han fortsætter:

"Jeg har endvidere været heldig også at løse opgaver for en række andre større danske selskaber, og jeg er ofte i Danmark. Jeg nyder virkelig at være i Danmark og ser frem til at flytte til København"

 Han lægger vægt på, at Novo A/S har haft en stærk udvikling og han håber at kunne videreudvikle pengetanken, der "kommer det danske samfund til gavn via uddelingerne i Novo Nordisk Fonden," som Kutay formulerer det.

Uddelt 6 mia siden 2010

Teknisk set er Novo A/S 100 procent ejet af Novo Nordisk Fonden, der siden 2010 har uddelt 6 mia. til forskning i biomedicin. Novo A/S er holdingselskabet for virksomhederne i Novo Gruppen og forvalter fondens aktiver.

Derudover formidler Novo A/S seed- og venturekapital til udviklingsselskaber og køber sig ind i virksomheder inden for life-science.

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Aktier: "Skuffende" Fed-melding vendte minus til plus på Wall street

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro

Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"

Chefstrateg: Trump-tweet giver ingen mening - Powell er klar til at reagere

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Finanshus erkender: Udstedte 80 fejlfyldte skatteattester til pensionskassers refusion af udbytteskat for trecifret millionbeløb