Virksomheder Af
Opdateret kl. 09:09 - Et lavere end forventet salg i de første måneder af 2016 betyder nu en nedjustering for modekoncernen IC Group, der ejer tøjmærkerne Peak Performance, Tiger of Sweden og By Malene Birger.

Det fremgår af regnskabet for de første ni måneder af selskabets regnskabsår 2015/2016, som løber til slutningen af juni.

IC Group venter nu en flad udvikling i omsætningen og en overskudsgrad (EBIT) på 9 pct. Tidligere regnede selskabet med en vækst på 4 pct. i salget og en overskudsgrad på 10 pct.

- I første halvdel af regnskabsåret så vi en positiv omsætningsudvikling i egne butikker. Siden begyndelsen af andet halvår har vi dog set en negativ udvikling i detailhandlen på tværs af alle koncernens brands samt hos vores partnere og kunder.

- Denne udvikling forværredes markant mod slutning af tredje kvartal og fortsatte ind i april og har påvirket omsætningen i vores egne fysiske butikker samt OTB-salget, salg i sæson, skriver IC Group i regnskabet.

I tredje kvartal, der dækker over perioden januar-marts, faldt omsætningen med 1,3 pct. til 710 mio. kr., hvilket skyldtes lavere salg af Peak Perfomance og By Malene Birger, hvor særligt salget i Norden har været under pres. Omvendt var salget højere hos brandet Tiger of Sweden.

Trods den lavere omsætning har IC Group dog været i stand til at forbedre indtjeningen, da man blandt andet har solgt produkter med bedre marginer. Driftsoverskuddet før skat og renter steg til 87 mio. kr. i tredje kvartal fra 65,1 mio. kr. i samme periode året før.

I forbindelse med regnskabet oplyser selskabet, at man skal have ny direktør for brandet Tiger of Sweden, hvor man siger farvel til direktør David Thunmarker, uden at der bliver givet nogen konkret årsag til skiftet.

IC Groups topchef, Mads Ryder, bliver midlertidig direktør for Tiger of Sweden, indtil man finder en afløser.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

Brint-direktør starter igen nyt firma: Satser 48 mio kr

Ellemann-Jensen: Løkkes velfærdsløfte gælder ikke længere

Det skal huset koste i din landsdel: "I nogle kommuner er priserne nu så høje, at et afslag på 6 pct. nærmest svarer til en årsløn"

Flexelasing er blevet stuerent

Gode råd til at investere i ure: Bliv rigere med tiden

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån