Vestas køber tysk serviceudbyder for 657 millioner
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 17:52 Vestas køber den tyske serviceudbyder Availon for 88 mio. euro - svarende til 657 mio. kr.

Availon er en førende uafhængig serviceudbyder med hovedkontor i Rheine, Tyskland, med ca. 400 medarbejdere og en samlet kapacitet på mere end 2,6 GW pt. under service, skriver Vestas i en meddelelse til fondsbørsen.

 Availon forventer at præsentere en 2015-omsætning på 59,8 mio. euro, et driftsresultat på 5,2 mio. euro og samlede aktiver på 33,3 mio euro.

Købet er betunget af en godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder, men går det igennem, skal skabe skala og gøre vindgiganten i stand til at erobre markedsandele.

"Købet af Availon er et naturligt skridt i forhold til at accelerere Vestas' strategi om lønsom vækst i serviceforretningen. Størrelse og skala gør en forskel, og købet styrker vores evne til at yde service på de fleste store vindmølleteknologier og til at erobre markedsandele. Availon er et solidt strategisk match, som fint komplementerer vores nylige køb af UpWind Solutions i USA", siger VP og servicedirektør i Vestas Global Service, Christian Venderby.

To opkøb sikrer målsætninger

7. december offentliggjorde Vestas købet af amerikanske Upwind for 60 mio. dollar (414 mio. kr.).

I det seneste kvartalsregnskab rundede omsætningen i serviceforretningen 280 mio. euro – ca. 2,1 mia. kr. – i tredje kvartal, en stigning på 19 pct. i forhold til samme periode året før. Målet er en stigning i omsætningen på 30 pct. på 3-5 år, og allerede efter det første opkøb, var Christian Venderby meget optimistisk.

 "Hvor vi sagde en vækst på minimum 30 pct. i løbet af tre-fem år, så kan vi nu se, at opkøbet giver mulighed for at nå de vækstplaner hurtigere," lød det dengang fra direktøren.

Availons kernemarked er i dag Tyskland, men virksomheden har også serviceaktiviteter i Østrig, Italien, Portugal, Spanien, Polen og USA.

"Tyskland er vores største marked i Europa, og Availons stærke performance her og i andre regioner vil udvide den fælles serviceportefølje og styrke vores position som førende global servicepartner. Jeg ser frem til at arbejde med Availons højst professionelle ledelse og til at sikre, at vi eksekverer og udvider vores samlede ordrebeholdning," siger Nils de Baar, direktør for Vestas i Centraleuropa.

Availon vil blive inkluderet i Vestas' regnskab fra tidspunktet, hvor købet gennemføres. Vestas forventer, at


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format