Novo- og Tryg-ejere i enorm ejendomshandel
Finansdirektør i Novo A/S, Bjarne Graven, har haft den store pengepung fremme og købt 37 pct. af ejendomsselskabet Dades.
Foto: PR-foto
Virksomheder Af
Ejendomsselskabet Dades, der er blandt Danmarks største, får to nye storaktionærer.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det er Novo A/S og Tryghedsgruppen, der i alt køber 49,2 pct. af ejendomsselskabet. Sælgerne er Realdania, LD, Nykredit, Alm. Brand, Bevica Fonden, Danske Bank og pensionskasserne ISP og JØP.

Efter transaktionen er Aase og Ejnar Danielsens Fond fortsat største aktionær med 47,3 pct.. Herefter følger Novo A/S med 37,0 pct. og TryghedsGruppen med 12,2 pct., oplyser selskabet i pressemeddelelsen.

Dades blev grundlagt i 1937 og har en ejendomsportefølje med en samlet værdi på 16,9 mia. kr. ved
udgangen af 2014, næsten lige fordelt mellem erhvervsejendomme primært i Storkøbenhavn og butikscentre over hele landet.

Med ejerskiftet følger også et tilsagn fra Novo A/S og TryghedsGruppen om at tilføre selskabet yderligere
kapital til investeringer i ejendomme på samlet ca. 1,7 mia. kr.

"Vi træder ind i ejerkredsen af DADES med et langsigtet investeringsperspektiv og en målsætning om at
medvirke til at styrke virksomhedens vækst og værdi," lyder det fra finansdirektør i Novo A/S, Bjarne Graven, i pressemeddelelsen.

"Dades er en betydende aktør i det danske ejendomsmarked med et godt vækstpotentiale. Det, mener vi, er en attraktiv investeringsmulighed, og vi glæder os til i samarbejde med Fonden, Novo A/S og ledelsen at
udvikle Dades yderligere" skriver Robert Neumann, investeringschef i TryghedsGruppen.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Seier i største satsning siden Saxo Bank: Koster trecifret millionbeløb at opbygge

USA: Wall Street indleder ugen med røde kurser hele vejen rundt - særligt it blev hårdt ramt

Niels Lunde: Pas på shitstormen, Ilse Jacobsen

Cepos: Råderum vokser til 61 mia kr i 2030

Lundbecks afkast er i top - men aktien får bundkarakter af analytikerne

Det amerikanske budgetunderskud runder 5000 mia. kr.

Afgået bestyrelsesformand vil ikke forklare uenighed bag tredobbelt exit fra magtfuld Grundfos-ejer: "Det er nu ikke specielt dramatisk"

Finansudvalg kræver ministerfirma tjekket efter milliontilførsel

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag