Atea vinder ordre på 120 millioner fra regionerne
Foto: PR
Virksomheder Af
Nordens største leverandør af it-infrastruktur, Atea, er i øjeblikket blandet ind i en alvorlig bestikkelsessag.

Politiet har sigtet 13 personer i sagen efter mistanke om bestikkelse i forbindelse med uddeling af it-kontrakter i Region Sjælland, herunder Ateas adm. direktør Morten Felding og en række tidligere højtstående medarbejdere.

 Men det forhindrer ikke selskabet i at køre forretningen videre.

Atea har netop vundet et EU-udbud om at levere tilbehør til Danske Regioners printere til en forventet værdi af 120 mio. kr. fordelt over de næste tre år.

"Vi vinder især på at tilbyde det bedste sortiment. Som landets største leverandør af it-infrastruktur tilbyder vi et enormt sortiment af høj kvalitet, til konkurrencedygtige priser," siger Atea-direktør Jan Elbæk i en pressemeddelelse.

Det er ifølge it-giganten første gang, at regionerne går sammen om et fælles 
 udbud på printerområdet.

Aftalen løber fra 1. juli 2015 til 30. juni 2018, og i næste uge begynder de første møder mellem Atea og regionernes indkøbsafdelinger.

Fakta om bestikkelsessagen
  • Politiet har sigtet 13 personer efter mistanke om bestikkelse i perioden 2007-2015 i forbindelse med uddeling af it-kontrakter i Region Sjælland, der selv har meldt sagen til politiet.
  • Ansatte fra regionen, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it blev anholdt, og foreløbig er seks varetægtsfængslet i fire uger.
  • It-virksomhederne har ifølge politiet sat 1 mio. kr. ind på en særskilt konto, som de offentligt ansatte har kunnet betjene sig af. Pengene er angiveligt blevet brugt på bl.a. private rejser og sponsorat til Nykøbing Falster Travbane.
  • Region Sjælland aflyste for nylig et udbud om køb af it-udstyr for 530-580 mio. kr., som 3A-it vandt tidligere i år.

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


Dansk sexlegetøj storsælger i Kina på singles day - en måneds omsætning på en enkelt dag

Advarselssignal: Kæmpe kursmæk til amerikanske børsbabyer

Trods måneders tovtrækkeri træder seniorpension i kraft fra nytår

Driftsdirektør forlader Mærsk med øjeblikkelig virkning

Alibaba slog rekorden - solgte for 257 mia. kr. på Singles' Day

EU-investeringsbank og Vækstfonden i milliardaftale: Vil sende mindre og mellemstore virksomheder ud i verden

Aktiespillets vinderaktie: 567 pct gevinst på en uge