Kåre Schultz bliver ny topchef i Lundbeck
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Mindre end en uge efter, at den hidtidige viceadministrerende i Novo Nordisk, Kåre Schultz, smækkede med døren hos medicinalgiganten, har han fundet et nyt topjob.

 Således melder det danske medicinalselskab Lundbeck, at 53-årige Kåre Schultz bliver selskabets nye topchef.

"Det er mig en stor fornøjelse at kunne meddele, at Kåre Schultz tiltræder som administrerende direktør for Lundbeck. Hans enestående erfaring fra en imponerende karriere i medicinalbranchen gør, at Kåre Schultz har præcis de rette kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, som Lundbeck står over for," siger formand Håkan Björklund.

Chefstolen i Lundbeck har været ledig, siden Ulf Wiinberg i november blev tvunget til at forlade selskabet, fordi han havde brudt med selskabets interne retningslinjer. Det skete, fordi Wiinberg - uden at oplyse om det - havde købt aktier i et selskab, som Lundbeck senere investerede i.

Lundbeck kommer i øvrigt med regnskab for første kvartal her til morgen.

"Lundbeck er unik"

Kåre Schultz, som altså forlod Novo Nordisk for blot seks dage siden, ser frem til at tiltræde hos Lundbeck.

 "Lundbeck er unik i den forstand, at det er et selskab, der fokuserer på hjernesygdomme. Jeg føler mig motiveret og inspireret af Lundbecks vision, og jeg glæder mig til at bruge min erhvervsmæssige baggrund til at føre Lundbeck ind i en ny udviklingsfase," siger han.

Kåre Schultz tiltræder i sit nye job 20. maj.

Kunne ikke leve med degradering

Den kommende Lundbeck-topchef startede i Novo Nordisk i 1989 og har siden arbejdet sig mod toppen.

I 2014 blev han forfremmet til viceadministrerende direktør, og mange anså det for helt oplagt, at han skulle overtage stillingen som topchef efter Lars Rebien Sørensen.

 I sidste uge besluttede Novo-bestyrelsen dog at holde fast i Lars Rebien Sørensen som topchef frem mod 2019, samtidig med at Kåre Schultz' ansvarsområder blev kraftigt reduceret.

Det kunne Kåre Schultz tilsyneladende ikke leve med, og han forlod derfor Novo Nordisk.

"Jeg stopper på baggrund af bestyrelsens beslutning om, at Lars Rebien fortsætter som topchef frem mod slutningen af hans kontrakt i 2019, og at der bliver foretaget en reorganisering. I den forbindelse har jeg valgt, at det er bedst for mig bare at aftræde," sagde han til Børsen i forbindelse med sin fratrædelse i Novo Nordisk.

Kåre Schultz besidder også flere tunge tillidshverv, blandt andet som formand for bestyrelsen i bryggeriet Royal Unibrew og bestyrelsesmedlem hos Lego.

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Aktier: "Skuffende" Fed-melding vendte minus til plus på Wall street

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro

Fed-chef: "Udsigterne er fortsat positive trods modsatrettede vinde"

Chefstrateg: Trump-tweet giver ingen mening - Powell er klar til at reagere

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Finanshus erkender: Udstedte 80 fejlfyldte skatteattester til pensionskassers refusion af udbytteskat for trecifret millionbeløb