Erfaren investor skyder millioner i øko-blyanter
Den erfarne investor Tommy Andersen har købt sig ind i den danske startup-virksomhed Sprout.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Da Tommy Andersen sidste år solgte sit lydselskab Libratone til et asiatisk konsortium, fik han et trecifret millionbeløb i hånden, og nogle af de penge skal nu i arbejde.

Han har således skudt et mindre millionbeløb i den nystartede, danske virksomhed Sprout, som udvikler blyanter med frø, der kan spire til grøntsager eller blomster, når de er slidt ned.

 "Pengene skal bruges til at sætte turbo på væksten. Vi er jo kun halvandet år gamle, men tjener allerede penge, selvom vi vokser. Men for at vokse yderligere, især i USA, så skal vi bruge penge," siger Michael Stausholm, stifter og direktør i Sprout.

Kendt hinanden i 20 år

I alt har Tommy Andersen skudt mellem 5 og 10 mio. kr. ind i selskabet, oplyser direktøren, men det rækker ikke til en bestemmende ejerandel.

"Jeg er i den grad stadig majoritetsaktionær," siger Michael Stausholm, som har kendt sin nye investor i 20 år.

Han oplyser, at Sprout trods sine korte levetid allerede sælger i 60 forskellige lande. En tredjedel af salget foregår i detailhandlen, mens størstedelen sælges direkte til virksomheder og organisationer.

Har købt rettighederne

Idéen med de bæredygtige blyanter er udtænkt af tre studerende fra det amerikanske universitet MIT i Boston, men Sprout har købt alle aktiver og rettigheder.

Og Tommy Andersen har store forhåbninger til sin nye investering.

"Sprouts position på markedet er unik. Hele den økovenlige historie bag deres produkter og produktion opfylder et stigende internationalt behov, fordi bæredygtighed bliver en større og større del af virksomheders og organisationers branding," siger han og tilføjer, at det for ham er vigtigt, at selskabet allerede nu tjener penge.

  

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Tesfaye om nyt regneprincip for skattelettelser: "Vi gør det ikke for at genere Anders Samuelsen"

Sanjay Shah skyder tilbage mod Skattestyrelsen i udbyttesag

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet