Nyt supermarked slår dørene op på lørdag
Fra på lørdag er det for første gang muligt at trille indkøbsvognen ind i et Meny-supermarked i Danmark
Foto: PR
Virksomheder Af
Når der på lørdag skal købes kylling eller culotte ind til middagen samme aften, så kan det ske med et nyt navn stående på indkøbsposerne fra supermarkedet.

 På lørdag åbner nemlig de første 40 butikker i den nye dagligvarekæde Meny, der afløser Superbest og Eurospar.

Det er indbyggerne i hovedstadsregionen, der først får mulighed for at gå ind i butikkerne med det rødhvide logo.

I løbet af maj kommer resten af landet med på vognen, så alle kædens 119 butikker åbner inden månedens udgang, oplyser Dagrofa, koncernen bag Meny.

Mad i centrum

Det er danskernes madglæde, der skal lokke folk i butikkerne hos Meny. Kæden vil være førende på kvalitet og have faguddannede medarbejdere.

 "Meny byder på noget helt nyt i Danmark, nemlig et fødevaremarked hvor faglighed og masser af ferskvarer og frisk frugt og grønt sætter nye standarder for dansk dagligvarehandel. I dag efterspørger danskerne nytænkning, inspiration og nye måder at tænke indkøb og måltider på, og med Meny går vi forrest i markedet med et butikskoncept, hvor kærlighed til mad gennemsyrer butikkerne fra a til z," lyder det fra Jørgen Nielsen, kædedirektør i Meny, i en pressemeddelelse.

Det har ifølge Dagrofa sendt de 5.500 medarbejdere i kæden på skolebænken i mere end 30.000 timer i alt for at efteruddanne dem med henblik på Menys koncepter.

Meny har eksisteret i Norge siden starten af 1990'erne, men er altså først fra weekenden at finde i Danmark.

  

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bo Nilsson: Vi vil være de største i Europa

Nyt panel skal sætte skub i Kina-eksport

USA: Rød mandag gled videre over Atlanten

Trump vil have Saudi-Arabien og Opec til oliepumperne

Lunde: Input til Danske Banks headhunter

Tidligere overborgmester får millioner i gyldent håndtryk

It-firma ramt af angreb: Hacker stjal tusindvis af mails

Danske Bank dropper Topdanmark for at indlede samarbejde med Tryg

Sandsynligheden for, at topchefen hedder David er større end, at det er en kvinde