Danish Crown og Tican går sammen i kæmpe fusion
Virksomheder Af
Opdateret 14.43 - De to største slagterier i Danmark, Danish Crown og Tican, slår pjalterne sammen og bliver én slagterigigant.

De to andelsselskaber oplyser således tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at de fusionerer på den måde, at Ticans andelshavere kommer ind på lige fod med Danish Crowns andelshavere i et fælles selskab.

Det nye selskab, som Børsen erfarer kommer til at gå under Danish Crown-navnet, bliver Danmarks niendestørste med en omsætning på 63 mia. kr.

Ifølge meddelelsen sker det efter, at Tican i længere tid har efterlyst en økonomisk samarbejdspartner, som nu er fundet i form af Danish Crown.

Uventet partnerskab

 "Med denne løsning har vi fundet en model, der ikke kun giver Tican en fremtid, men som også sikrer, at vores ejere – de danske landmænd – fortsat er med i værdiskabelsen i den danske fødevareklynge," siger bestyrelsesformand for Tican, Jens Jørgen Henriksen.

"Oprindeligt havde vi ikke forventet, at Danish Crown ville være en mulig partner, men denne fusion er uden tvivl den foretrukne løsning for Ticans andelshavere," tilføjer han.

Fusionen betyder, at de 26.000 medarbejdere i Danish Crown slås sammen de 2.200 medarbejdere i Tican.

Rådført med konkurrenceeksperter

Størrelsen på den nye slagterikoncern gør også, at der har været rådgivning fra danske og internationale eksperter på konkurrenceområdet inde over fusionen.

"Danish Crown bygger på fusioner og opkøb gennem årtier. Fælles for disse har været, at de har haft stor betydning for Danish Crowns strategiske placering i den internationale konsolidering. Sådan forholder det sig ikke med denne fusion. Derfor ville vi gerne have en pejling af, hvorvidt konkurrenceforholdene ville gøre en fusion mulig, og det har vi fået en klar tilkendegivelse af," siger bestyrelsesformand for Danish Crown, Erik Bredholt.

Afventer godkendelser

Myndighederne skal dog også godkende sammenlægningen, før fusionen er en realitet, ligesom en 
 ekstraordinær generalforsamling i Tican og et ekstraordinær repræsentantskabsmøde i Danish Crown skal stemme for fusionen.

"Der går måneder, før vi har konkurrencemyndighedernes godkendelse, og i den periode er der naturligvis ikke noget, der vil ændre sig. Hverken for medarbejdere eller for andelshavere. Vi vil bruge den kommende tid på at lære hinandens virksomheder at kende gennem grundige analyser, så vi kan få det bedst mulige resultat ud af en sammenlægning," forklarer administrerende direktør for Tican, Ove Thejls.

Danish Crown og Tican ejer allerede sammen slagteriselskabet Dat-Schaub og handels- og transportselskabet SPF Danmark.

Danish Crown og Tican holder pressemøde i eftermiddag kl. 16.30 i Jyske Bank Boxen i Herning og har indtil da ingen kommentarer.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Dette kan være nytårsraketterne

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Dansk pensionsgigant oplever tysk shitstorm efter milliard-investering i Berlins arbejderkvarter

Danmarks måske mest ukendte erhvervsnetværk: "Vi har alle haft en bjørneskindshue på - og det er altså noget særligt"

Arasjöns frosne vand blev isbryder mellem far og søn

Medicinalgigant efter aktie-smæk til 262 mia. kr.: "Absurd konspirationsteori"

Dansk racerkører forfremmes til fabrikskører for Lamborghini

Børsens kunstanmelder anbefaler årets smukkeste kunstbøger

Danmarks økonomi får topkarakter trods hvidvasksag

Måling: Nyt center på Lindholm splitter befolkningen

Svingmesteren fra BMW er tilbage i fin form