Virksomheder Af
Det er en historisk dag for Vestas og ikke mindst aktionærerne. For første gang i 12 regnskabsår sender ledelsen udbytte tilbage til ejerkredsen, og det er flere penge end ventet.

Vestas vil betale et udbytte for det netop fremlagte 2014-regnskab på 3,90 pr. aktie til aktionærerne, svarende til 29,5 pct. af nettoresultatet, der endte på 392 mio. euro (2,9 mia. kr.) ud af en omsætning på 6,9 mia. euro.

Opjusteringer belønner sig

Dermed udlodder selskabet i alt 874 mio. kr. og cementerer det genopståede Vestas med gode penge på bogen under Anders Runevads ledelse.

 Det var bredt forventet i markedet, at Vestas ville vælge udbyttevejen, og beløbet er højere end ventet. 

To opjusteringer af pengestrømme og tre opjusteringer i alt i det forgangne regnskabsår har banet vejen for, at Vestas er finansielt polstret til at udbetale udbytte.

"Det viser tillid til, hvad vi foretager os, og jeg ser det også som et godt signal til alle de loyale aktionærer, vi har haft med på rejsen i Vestas," siger finansdirektør Marika Fredriksson.



Vestas begrunder udbyttebeslutningen med, at af den stærke præstation hen over året har opfyldt målet for kapitalstrukturen i overensstemmelse med selskabets udbyttepolitik med udbetaling af mellem 25 og 30 pct. af resultatet.

Udbytte signalerer nye tider

"Vestas' stærke resultater skaber værdi for vores aktionærer, hvilket illustreres af bestyrelsens indstilling om udbetaling af udbytte for første gang siden 2002," siger topchef Anders Runevad.

Analytikere adspurgt af SME Direkt for Ritzau Finans havde i snit ventet 717 mio. kr. i dividende, hvor Sydbank og Nordea ventede henholdsvis 672 og 750 mio. kr.

"Dividende er et enormt skifte for et selskab, der var i finansielle problemer for blot tre år siden," skrev Bank of America Merrill Lynch i sin optakt til Vestas-regnskabet.

Både investorer og analytikere har understreget vigtigheden af udbyttebetalingen som signalværdi. Beløbet er af mindre betydning i forhold til den nye kontrakt med investorerne om et afkastfokuseret, lønsomt Vestas, der ikke længere beholder pengene til fabriksekspansioner.

Da Vestas for alvor skruede op for pengestrømmene ind i forretning, gik analytikerne i november fra at snakke om udbytte fra 2015-resultatet til 2014-regnskabet. Det er kombinationen af ingen gæld og stærke frie pengestrømme fra driften, der giver høj nok solvens til at betale dividende.

  

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Dette kan være nytårsraketterne

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Dansk pensionsgigant oplever tysk shitstorm efter milliard-investering i Berlins arbejderkvarter

Danmarks måske mest ukendte erhvervsnetværk: "Vi har alle haft en bjørneskindshue på - og det er altså noget særligt"

Arasjöns frosne vand blev isbryder mellem far og søn

Medicinalgigant efter aktie-smæk til 262 mia. kr.: "Absurd konspirationsteori"

Dansk racerkører forfremmes til fabrikskører for Lamborghini

Børsens kunstanmelder anbefaler årets smukkeste kunstbøger

Danmarks økonomi får topkarakter trods hvidvasksag

Måling: Nyt center på Lindholm splitter befolkningen

Svingmesteren fra BMW er tilbage i fin form