17-årig iværksætter sælger for millioner på webshop
Iværksætter Cecilie Villadsen går på handelshøjskolen i Aalborg.
Foto: Privatfoto
Virksomheder Af
Mens veninderne fester, drikker og har tømmermænd, så bruger handelsskolepigen Cecilie Villadsen sine weekender og hverdage på sin webshop americandreams.dk. I en alder af kun 17 år har hun formået at skabe en millionvirksomhed på rekordtid.

 "Der er mange, som ikke troede på mig, og som undervurderede mig rigtig meget. Bare fordi jeg er 17 år gammel, betyder det jo ikke, at jeg er dum," fortæller Cecilie Villadsen.

På hendes webshop sælger hun tøj, som hun bestiller hjem fra udlandet. Da hun startede virksomheden for to år siden, var der hverken råd til hjemmeside eller dyrt tøj.

"Jeg startede med at købe brugte shorts og designede dem selv med amerikanske flag. Så videresolgte jeg dem på Facebook og Trendsales. Det var så populært. Jeg kunne nogle dage sælge shorts for 1200 kr. og andre dage for 3000 kr.," siger hun.

I dag er Cecilie Villadsen gået fra 3000 kr. om dagen til 3 mio. kr. om året. Med hjælp fra sine forældre fik hun etableret en professionel hjemmeside og stiftet et  anpartsselskab. 

Aktiv på sociale medier

En af Cecilie Villadsens forcer er hendes markedsføring på sociale medier. Fra 2013 til 2014 gik hun fra 10.000 likes på Facebook til 62.000.

 "Det sidste års tid har jeg brugt utrolig meget tid på sociale medier. Jeg har lavet mange samarbejdsaftaler med bloggere og brugt mine markedsføringspenge på Facebook. Det ser ud til, at det er det, der virker," siger hun. 

Med så stor popularitet og et studie ved siden af kræver det en ekstra hånd:

"Det er svært at få det til hænge sammen med skolen. Jeg sender sække af tøj hver dag, så jeg har været nødsaget til at benytte mig af pakkepiger og fået hjælp af min mor," siger den 17-årige iværksætter.

Satser internationalt

Ved siden af webshoppen studerer Cecilie Villadsen på handelsskolen i Aalborg. Hun har et år tilbage af sin uddannelse, og når hun er færdig vil hun satse hundrede pct. på sin virksomhed:

 "Jeg får allerede bestillinger fra Norge, Sverige, Spanien og England. Jeg endda prøvet at få en bestilling helt fra Canada. Mit næste mål er at gå internationalt," siger hun.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storaktionærers tillid til Danske Bank er svækket: "Der har været et massivt ledelsesmæssigt svigt"

Frygten for bonussmæk breder sig hos Danske Banks gulddrenge

Amerikanske aktier tæt på rekorder trods it-fald

Kritik af Finanstilsynet: Lod sig vildlede af Danske Bank

Niels Lunde: Det begynder først nu, Ole Andersen

Løkke: Flere konsekvenser kan vente for Danske Bank

Analyse: Der er gået knas i topchefs kursraket

Hvidvaskjæger efter Danske Bank-rapport: Den ændrer hele billedet

Politiet: Nørholt kopierede signatur fra Starbucks-ansat