Stor vækst i nyetablerede selskaber
Der er fuldt blus på iværksætteriet, især på Fyn, Bornholm og nord for København.
Foto: Colourbox
Virksomheder Af
Niveauet for nyetablerede selskaber er øget kraftigt i 2014. Således er der etableret 34,6 pct. flere nye selskaber i årets andet kvartal sammenlignet med andet kvartal af 2013, viser tal fra data- og analysevirksomheden Experian.

Antallet af nyetablerede selskaber i andet kvartal af 2014 er det højeste siden 2008, hvor krisen for alvor begyndte at sætte ind.

Samlet blev der etableret 6534 selskaber i andet kvartal af 2014, og da enkeltmandsvirksomheder ikke indregnes i statistikken, mener direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian, Frank Papsø, at iværksætterlysten må antages at være endnu tydeligere, end opgørelsen viser.

Billigt at stifte selskab

"Den pæne vækst skal ses i lyset af muligheden for at stifte iværksætterselskaber med en kapital på én krone," siger Frank Papsø.

Iværksætterselskaberne udgør næsten en fjerdedel af alle nyetablerede selskaber i andet kvartal.

"Selv om vi trækker iværksætterselskaber fra, ville der stadig være en stigning i forhold til andet kvartal 2013. Vi skal tilbage til 2008 og årene før finanskrisen for at se højere antal nyetableringer af selskaber, for ét kvartal", siger Frank Papsø.

Fyn i front

Opgørelsen viser, at der er fremgang i nyetableringer – bortset fra i Grønland, hvor antallet af nyetablerede selskaber er uændret.

Fyn og Bornholm har relativt størst vækst sammenlignet med andet kvartal 2013, mens Lolland-Falster og Sjælland noteres for at have relativt lavest vækst. Derimod er kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm helt i front, hvad angår nyetableringer i forhold til befolkningens størrelse.

I Gentofte fik 201 nye selskaber navn og CVR-nummer, svarende til at ca. tre selskaber skabt pr. 1000 indbyggere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Et europæisk skæbnevalg - her er fire af de vigtigste emner for erhvervslivet de næste fem år

Aktiechef skuffet over danske C25-selskaber efter "uimponerende" regnskabssæson

Bauhaus blæser til krig og varsler butiksåbninger - samtidig fosser millionerne ud af Silvan

Venstre vil hæve prisen på en pakke cigaretter med 20 kroner

Thulesen Dahl kræver klart løfte fra S: Danmark skal kun gå med i bankunion efter folkeafstemning

Gennem hele sin tid som premierminister ofrede Theresa May sig for partiets splittede fløje - fredag ofrede partiet så Theresa May

Verdens dyreste medicin godkendt - 14 mio kr for en behandling

Tobaksbranche vender tomlen ned til neutrale cigaretpakker uden logo: En krænkelse af os