CPR-nummeret under pres efter kæmpelæk
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
CPR-systemet fra 1968 er nu kommet under pres fra flere sider i kølvandet på et gigantisk læk af omkring 900.000 danskeres CPR-numre.

Lækagen fandt sted via den såkaldte "Robinson-liste", hvor danskere, der vil beskyttes mod direkte markedsføring, er opført.

Årsagen til, at den gigantiske læk af CPR-numre overhovedet kunne finde sted, er teknisk. Men kort fortalt bunder misæren i, at ingen kontrollerede listen, da den - med CPR-numre og det hele - først blev sendt fra driftsoperatøren CSC til statens CPR-Kontor, der herefter lagde den på sin hjemmeside.

Det fremgår af en lyn-redegørelse, som CSC torsdag forfattede om sagen, og hvor CSC samtidig beklager lækken.

Men beklagelser og forklaringer dulmer ikke kritikerne af det gamle CPR-system.

"Vi kommer fra en analog verden, hvor CPR-nummeret var superpraktisk. Men det passer ikke i en digital verden, at man har et nummer, der er så nemt at knække. Når man har fødselsdag og alder, så er det let at gætte sig til resten," siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod Olsen.

Også Ingeniørforeningen mener, at sikkerheden omkring CPR-nummeret er for dårlig.

"I dag bruger vi CPR-nummeret til at identificere os til alt muligt, både til helt banale aftaler med virksomheder og til registre med de mest private oplysninger inden for eksempel sundhedsvæsnet," siger it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, Jørn Guldberg.

"Det er på tide, at vi finder en måde at opdele identifikationen af os selv mellem kommercielle dagligdags handlinger og de mere følsomme oplysninger," siger han.

Og på Christiansborg åbner flere partier nu for et opgør med CPR-nummeret.

"Det her bør være et wake up-call for indenrigsministeren (Margrethe Vestager, red.)," siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper:

"CPR-nummeret er alt for usikkert til at kunne blive anvendt som selvstændigt identifikationsmiddel, og det bør afskaffes. I stedet bør vi have et officielt id-kort, som også ville kunne blive spærret, hvis det mistes," siger hun.

Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, vil have "en diskussion" om CPR-systemets fremtid efter lækagen.

"Sikkerheden omkring CPR-systemet er åbenbart så hullet, og der har været så mange sager, at nu må vi standse op og tage CPR-systemet op til revision."

Margrethe Vestager meddelte via sin særlige rådgiver torsdag formiddag, at hun er på ferie, og derfor ikke kunne kommentere sagen.

Men som dagen skred frem, blev hun både kaldt i samråd og bedt om at levere redegørelser i sagen, og midt på eftermiddagen, gav indenrigsministeren så alligevel lyd fra sig.

"Det er ganske enkelt en fejl, som ikke må kunne ske. Det er naturligvis meget, meget beklageligt, og jeg ser med dyb alvor på denne sag. Jeg forstår til fulde den bekymring, en så alvorlig fejl kan rejse," skriver Vestager i en pressemeddelelse.

"Derfor har jeg også krævet at få en fuldstændig redegørelse, så jeg på den baggrund kan danne mig det fulde overblik over sagen. Det er klart, at jeg meget grundigt vil overveje, hvilke konsekvenser denne sag skal have."

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Aktieluk i USA: S&P 500 igen i rekord - men holdt nede af Cisco og Apple

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål