Dansk stjernearkitekt skal klimasikre Manhattan
BIG med Bjarke Ingels i spidsen skal stå for at sikre, at det sydlige Manhattan bliver beskyttet i tilfælde af en ny orkan som Sandy
Foto: Bjarke Ingels Group
Virksomheder Af
Det er tegnestuen Bjarke Ingels Group (BIG)'s idéer, der kommer til at ligge bag et klimasikringsprojekt på det sydlige Manhattan. Det står klart efter den danske arkitekt har vundet en konkurrence udskrevet af indsatsgruppen Rebuild by Design på initiativ af Obama-administrationen.

Det skriver Politiken.

Den grundlæggende idé bag vinderprojektet er et voldanlæg, der i tilfælde af en stormflod, i stil med den orkanen Sandy skabte i 2012, skal bremse vandmasserne. I 2012 resulterede stormfloden i at mere end 375.000 mennesker måtte evakueres fra områderne omkring New York.

 "Med Big U ønskede vi at udvikle en ny type infrastruktur for Manhattan, som ikke skaber en opdeling mellem byen og havnen, men i stedet tilbyder en perlerække af sociale og miljømæssige faciliteter skræddersyet til lokalområderne og som samtidig beskytter mod oversvømmelser," udtaler Bjarke Ingels, stiftende partner i BIG, i en pressemeddelelse om projektet.

En ud af seks vindere

Projektet, der vil komme til at strække sig over 16 km kyststrækning over Manhattans sydspids, vil indeholde elementer som kurvede cykelstier gennem terræner med sports- og skaterområder, kajakpladser og et havnebad.

Projektet, der er et blandt seks vinderprojekter, er blevet døbt "Big U" og har fået tildelt 335 mio. dollar (1,8 mia. kr.) til realisering af første fase. I alt får de seks projekter, der alle skal beskytte New York-området for stormfloder, tildelt 1 mia. dollar (5,5 mia. kr.).


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanstilsynet: Gebyrskandale kan ramme flere banker

Enhedslisten kræver garanti mod "klassiske" reformer

Det kan vi lære: Er du topchef eller investor?

DSV: Sådan ruster vi os til en ny krise

Ørsted tager første stik på strategisk vigtigt marked

Eksperter: Positive afkast i sigte for danske aktier resten af 2019

Bliver Noma kåret som verdens bedste restaurant tirsdag?

Aktieluk i Europa: Nedjustering sænkede Daimler i svagt negativt Europa

Skattedom kan give milliardtab i statskassen: "Vi tror, at Skat alt andet lige vil stå til nederlag i flere sager"