Billetportal kåret til årets væksteventyr
Stifter og direktør i Billetto, Henrik Teisbæk, kan glæde sig over, at hans virksomhed har vundet Ivækstprisen som årets væksteventyr.
Foto: PR-foto
Virksomheder Af
 Henrik Teisbæk og resten af holdet bag iværksættervirksomheden Billetto har grund til at juble i disse dage. 

For billetplatformen, der gør det muligt for arrangører selv at oprette events og administrere billetsalget, har vundet Ivækstprisen som årets væksteventyr i 2013. 

"Vi er enormt glade og stolte over at vinde årets Ivækstpris. Prisen er et stort skulderklap oven på alt det hårde arbejde, vi har lagt de sidste tre år - og en fed anerkendelse af den vækst, vi har skabt både i Danmark og i udlandet," siger Henrik Teisbæk, direktør i Billetto, i en pressemeddelelse. 

Vil nå 1 mia i 2016

Billetto har eksisteret siden 2010 og omsatte sidste år for 40 mio. kr. Målet er at runde 100 mio. kr. i år og den første milliard i omsætning i 2016. 

Vækstfonden har tidligere skudt et større millionbeløb i Billetto, der arbejder på at få hul på markedet i resten af Europa. 

"Prisen er også et praj om, at vi arbejder i den rigtige retning. Vi er i fuld gang med at starte kontor op i London og er også langt med en ny mobilapp. Så nu gælder det bare om at klø på og se fremad, så vi kan inspirere endnu flere mennesker til at få flere oplevelser," forklarer Henrik Teisbæk. 

Foruden Billetto var Mofibo, Autobutler, Easytranslate, Satcom1 og Milestone Systems nomineret i kategorien. 

Ivækstprisen bliver uddelt i samarbejde mellem Ivækst, Google, Dana, Deloitte og E-conomic. 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ugen der kommer: Tumultarisk år slutter i Sydbank

Nordea ramt af nedbrud: 1,4 mio. privatkunder kan ikke logge på netbank

Sådan får du friværdien i spil som pensionist: "Det er typisk mange penge, der ligger i fast ejendom, når man nærmer sig pensionsalderen"

Lars Tvede: Forbrændingsøkonomien går nu på hæld. Hvad betyder det for himmel og jord?

God weekend med Lisa Nilsson

Transportansatte får 2200 kroner ekstra i måneden med ny aftale

Arbejdsmarkedsforsker: "Transportaftale går lige efter drejebogen, men der er mere økonomi i den"

Lundbeck får godkendt migrænemiddel i USA: Skal konkurrere mod tidligere topchef