Dansker bag pirat-advarsler til hele verden
Arkivfoto
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Det danske efterretningsfirma Risk Intelligence med hovedsæde i Vedbæk skal advare op mod halvdelen af skibene i verdens handelsflåde mod trusler som pirateri, overfald og røverier på alle verdenshave.

Firmaet med administrerende direktør Hans Tino Hansen har indgået et strategisk samarbejde med verdens førende firma indenfor skibspositionssystemer, det London-baserede Pole Star med kontorer over hele verden.

 Pole Star leverer i forvejen en række oplysninger om eksempelvis vejrforhold, sikkerhed og skibes positioner til den maritime sektor over hele verden. I det strategiske samarbejde slår de to firmaer deres ekspertiser sammen.

"Vi kommer med vurderinger af sikkerhedsrisikoen for handelsskibene på havene, og ved at fusionere vores efterretninger med de ydelser, som Pole Star leverer, får handelsflåden og rederierne et unikt redskab at agere ud fra," siger Hans Tino Hansen til Ritzau.

Holder øje døgnet rundt

På verdensplan følger Risk Intelligence trusselsbilledet for handelsflåden døgnet rundt. Det arbejde udføres af 15 analytikere verden over. Oplysningerne lægges ind i en database, MaRisk, som rederier har adgang til.

"Det betyder eksempelvis, at de kan se hvor der har været forsøg på eller piratangreb eller røveriske overfald mod skibe i forhold til deres egne positioner," siger Hans Tino Hansen.

 Risk Intelligence leverer i forvejen trusselsefterretninger til nogle af verdens største rederier. Firmaet dækker i dag 12 procent af verdensflåden.

Samarbejdet med Pole Star gør, at det danske firma vil skulle levere efterretninger til op mod halvdelen af verdens handelsflåde.

Direktør Hans Tino Hansen grundlagde sit firma i 2001, og Risk Intelligence har siden vokset sig til en betydelig spiller i efterretninger om farerne på verdenshavene.

Især er firmaet i offentligheden kendt for sin specialiserede viden om pirateriet ved Afrikas kyster, der er en stor trussel mod handelsflåden.

/ritzau/




NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lokalbank blev 110 mio kr. mere værd efter offentliggørelse af fortroligt brev: Et spil om købstilbud er gået i gang

EU-formand øger pres på May: Vil kun udskyde brexit, hvis hun kan skaffe flertal

Ny hvidvaskbestemmelse taget i brug: 45-årig kvinde varetægtsfængslet mistænkt for hvidvask af over 100 mio kr

Aktier i USA: Minusser før rentemelding

Aktier i Europa: BMW og Bayer bragede ned efter skidt nyt

Tonny Thierry Andersen vil se om han kan "sætte fart" på dele af Nykredit

Aktier: FLSmidth med til at stoppe langvarig optur

Brexit-kaos fortsætter: Her er tre mulige udfald af torsdagens EU-topmøde

Nykredit-topchef: Vi har planlagt at ansætte Tonny Thierry i en rum tid