Vækst-eventyr aftager for børskandidat
Welltec sender lange, rørlignende robotter ned i olieboringer som denne for at rense rørene og optimere olieudvindingen.
Foto: Søren Linding
Virksomheder Af
Den danske oliekomet Welltec suser af sted mod en årlig omsætning på over 2 mia. kr. og en mulig børsnotering. Men væksten i første kvartal 2013 har været knapt så imponerende som tidligere.

Welltec, der producerer udstyr til olie- og gasindustrien, omsatte i første kvartal 2013 for 428 mio. kr. Det er stigning på 18 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvor selskabet omsatte for 363 mio. kr.

Men trods en fortsat høj vækst i omsætningen, er det ikke imponerende i forhold til, hvad Welltec har leveret tidligere. For eksempel steg omsætningen i første kvartal 2012 med 25 pct. i forhold til 2011.

"Welltecs omsætningsvækst aftog i første kvartal efter et usædvanlig højt aktivitetsniveau i tredje og fjerde kvartal af 2012," skriver Welltec i regnskabet for første kvartal 2013.

Fastholder forventninger


Også selskabets driftsresultat (ebitda) faldt. Her endte resultatet på 154 mio. kr. mod 173 mio. kr. i første kvartal sidste år, svarende til et fald på 11 pct.

Det gav en ebitda-margin på 36 pct. mod 48 pct. i første kvartal 2012.

"Resultatet af primær drift før af- og nedskrivninger (ebitda) faldt som følge af den lavere omsætning og de betydelige investeringer i Welltecs operationelle kapacitet, som blev gennemført for at fastholde vækstraterne fremover," står der i regnskabet.

Læs også: Dansk oliesucces foran internationale konkurrenter

Investeringerne har en kortsigtet indvirkning på marginerne, og udviklingen er en naturlig konsekvens af virksomhedens fortsatte vækstcyklus, lyder det fra selskabet, der da også fastholder forventningerne til hele året på en omsætning på 2,1-2,3 mia. kr.

Læs også: Welltecs 2013-mål er ambitiøse men ædruelige

Kan ende i C20 Cap


Tidligere på året meldte det hurtigvoksende olieselskab ud, at en børsnotering kan være under opsejling. Men Welltec har siden slået fast, der ikke er nogen konkrete børsplaner på tegnebrættet.

Læs også: Welltec holder fast i ambition om børsnotering

Welltec fik en driftsindtjening på 802 mio. kr. i 2012. Tilsvarende selskaber i oliebranchen koster ca. 12 gange driftsindtjeningen, og med den vækst, virksomheden regner med i de kommende år, vil prisen ved en børsnotering krydse 10 mia. kr. Med den pris vil Welltec ryge direkte ind blandt de tyve største danske aktier i C20 Cap.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Shell er fortid i den danske Nordsø: Sælger sin andel af DUC for over 12 mia. kr.

Kometkarrieren sikrede ham landets næstdyreste hus: Nu er Danske Banks kronprins dumpet

USA: Netflix og IBM starter handelsdag med store bevægelser i hver sin retning

Søren Pind angriber Finanstilsynet efter Danske Bank-afgørelse: "Det er ekstremt - helt ekstremt"

Headhuntere om vraget Danske Bank-kronprins: "De har været nede i detaljen og vurderet, at der er ting, der mangler"

Tilsyn dumper Jacob Aarup-Andersen som ny Danske Bank-topchef

Mulig hvidvask i Nordea giver panderynker på børsen

Analyse: Under advarslerne om brexit-sammenbrud er der stadig håb om en aftale

Ekspert om dumpet Danske Bank-topchef : "Danske Bank må være meget overraskede"