Smykkevirksomheden Dyrberg/Kern kan efter flere år med underskud offentliggøre et regnskab med overskud.
Resultatet for regnskabsåret 2011/12 når 2,4 mio. kr. - til sammenligning var resultatet i 2010/11 minus 5,2 mio. kr.
Ifølge adm. direktør Michael Brock Jeppesen ligger den turn-around, virksomheden har foretaget de seneste år, til grund for det positive resultat.
En turn-around, der har fornyet virksomheden på flere punkter. Både smykkeudtrykket, butikkernes udseende og markedsføringsplatformene har været under luppen.
"Vi er meget tilfredse med udviklingen i det seneste regnskabsår, hvor vi på trods af et fortsat udfordrende marked i Europa formår at skabe et tilfredsstillende resultat med 23 pct. vækst i vores bruttofortjeneste og en ebit-forbedring på 7 mio. kr.," siger direktøren i en pressemeddelelse.
Mere vækst
Dyrberg/Kern håber på mere vækst i indeværende regnskabsår. Væksten skal bl.a. findes på det europæiske marked, men også i Mellemøsten og Kina oplever virksomheden stigende vækst.
Derudover vil smykkevirksomheden gerne skabe vækstmuligheder på nye markeder.
"Vores fokusering af hovedforretningen – Designer jewellery og ure til kvinder - samt tilførslen af en ny Sterling Silver linie giver ny vækst på vores hovedmarkeder samt fornyet grundlag for vækst på øvrige markeder," siger Michael Brock Jeppesen

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Dyrberg/Kern har vendt skuden

Foto: Dyrberg/Kern
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.
Abonnér:
![]() |
![]() |
![]() |
Andre læser dette lige nu
Børsen anbefaler
Annonce

- Salgs- og marketingsupporte... JKS a/s
- Filialdirektør til XL BYG -... People & Performance
- Sekretariatschef People & Performance
- Resultatorienteret og karri... JKS a/s
- Senior Sales Executive for ... RISMA Systems A/S
- Epinion is Seeking a Managi... Epinion Global
- Area Sales Manager People & Performance