Apple nedjusterer salgsforventningerne på grund af virusudbruddet

396222_16_9_large_850.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
17. feb 2020 KL.22:15

Apple har mandag aften nedjusteret sine forventninger til omsætningen i det igangværende martskvartal.

Æblekoncernen venter ikke længere at kunne nå det salgsmål, som blev lagt frem i forbindelse med regnskabet for julekvartalet, fordi virusudbruddet i Hubei-provinsen i Kina påvirker både produktionen i landet og efterspørgslen på det kinesiske marked.

Det fremgår af en meddelelse fra Apple, som oplyser at salgsmålet for kvartalet på 63 til 67 mia. dollar var sat på baggrund af den viden om det lange kinesiske nytår, man dengang havde, men altså før kendskabet til virusudbruddet kom frem i slutningen af januar.

- Arbejdet begynder at blive genoptaget rundt om i landet, men vi oplever en langsommere tilbagevenden til normale betingelser, end vi havde forudset, skriver koncernen i sin meddelelse.

/ritzau/FINANS