Apple leverer stærke tal for julekvartalet og solid salgsprognose

395051_16_9_large_617.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
28. jan 2020 KL.22:44
Den amerikanske it-gigant Apple har tirsdag aften leveret en meget solidt regnskab for sit første kvartal, perioden oktober til december 2019, og samtidig har æblekoncernen lagt en solid salgsprognose for dagen for det igangværende andet kvartal. Aktien stiger med 3,0 pct. i eftermarkedet.

Apple slog klart de ellers opskruede omsætningsforventningerne i julekvartalet, og samtidig er prognosen for den nuværende periode selv i bunden af det udmeldte interval over forventningerne på Wall Street

Apple regner nemlig med at nå et salg i perioden i intervallet 63 til 67 mia. dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News blot har set frem til en toplinje på 62,33 mia. dollar.

I det forgangne første kvartal, med Black Friday og julesalg inkluderet, endte omsætningen på hele 91,82 mia. dollar, en vækst på 8,9 pct., mens konsensus her lød på 88,38 mia. dollar.

Det bedre end ventede salg var drevet af iPhonen, som kunderne brugte 55,96 mia. dollar på i perioden - et plus på 7,5 pct. og mod ventede 51,50 mia. dollar.

På bundlinjen fik æblekoncernen et et justeret resultat per aktie på 4,99 dollar mod 4,18 dollar i samme periode et år før. Her lød analytikernes bud, ifølge Bloomberg News, på 4,56 dollar.

/ritzau/FINANS