Amerikansk biotekselskab får opkøbstilbud med præmie på 110 pct.

Virksomheder
Eksklusivt for kunder
03. dec 2019 KL.13:27
Audentes Therapeutics indikeres 106,2 pct. højere i 59 dollar i det amerikanske formarked tirsdag, efter at det japanske medicinalselskab Astellas Pharma mandag efter amerikansk lukketid annoncerede, at det har aftalt at købe det amerikanske biotekselskab for cirka 3 mia. dollar - eller 60 dollar per aktie.

Det skriver Bloomberg News.

Audentes skal hjælpe Astellas med at accelerere udviklingen af genmedicin til sjældne neuromuskulære sygdomme. Genterapi er et lovende nyt område inden for behandlinger, der har antændt en stigende entusiasme såvel som en række større handler.

Schweiziske Roche har tidligere i år aftalt at købe Spark Therapeutics for 4,8 mia. dollar, og Novvartis købte Avexis sidste år for 8,7 mia. dollar for at få adgang til genterapibehandlinger.

Præmien på 110 pct. er ifølge finanshuset Jefferies på linje med de seneste trends inden for biotekopkøb.

/ritzau/FINANS