Advokat Finn Schwarz: Kend fælderne i din direktørkontrakt

378931_16_9_large_724.jpg
Virksomheder
Eksklusivt for kunder
13. jun 2019 KL.12:37

null

Børsen bringer i denne uge advokat Finn Schwarz bedste råd til udformning af direktørkontrakt.





Advokat og partner i Horten Finn Schwarz bruger det meste af sin tid på at udforme direktørkontrakter og med voldgiftssager, enten som dommer eller som advokat for direktører, der er kommet i karambolage med sin arbejdsgiver på grund af sin direktørkontrakt.

Langt de fleste tvister mellem virksomheder og deres direktører løses ved voldgift med tavshedspligt, hvorfor det er en godt bevaret hemmelighed, hvad tvisterne går ud på. Finn Schwarz giver svarene:

Pas på de lange opsigelsesvarsler:
Det kan være bekvemt og trygt at skrive under på et opsigelsesvarsel på 12 måneder eller et kontraopsigelsesvarsel på seks måneder, som det er standard i direktørkontrakterne.

Men pas på. Flere og flere tvister handler om direktører, der bliver fanget i varslerne, advarer Finn Schwarz:
“Når den succesrige direktør gerne vil skifte job, sker det oftere og oftere, at den nye arbejdsgiver har svært ved at vente og presser på for, at direktøren skal komme fri af sin gamle kontrakt. Måske bliver direktøren fravalgt af den nye virksomhed på grund af sit lange opsigelsesvarsel.”

“Med den stigende omsætningshastighed, der er i markedet for direktører, er de lange opsigelsesvarsler i dag old school. Overvej, om du skal forhandle et kortere og mere fleksibelt varsel, gerne kombineret med en fratrædelsesgodtgørelse, inden du skriver under på direktørkontrakten.”

Lønkrav skal kunne klare Ekstra Blads-testen:
Direktører kæmper på den ene side om at opnå så højt et vederlag som muligt. Men det nye sort er, at de bliver valgt fra af netop den grund.

“Bestyrelserne er begyndt at operere med en ny ansvarlighedsnorm. De spørger sig selv, om de kan leve med, hvis direktørens løn bliver offentliggjort i Ekstra Bladet eller i Børsen.”

Tidligere blev lønnen fastsat efter normen i branchen og handelsværdien for den enkelte direktør. Men nu er der en anstændighedsgrænse, som bestyrelserne lægger til grund. Og den bliver kun forstærket af, at de børsnoterede selskaber på generalforsamlingerne skal lægge lønningerne til ledelserne frem. Det smitter af på resten af erhvervslivet.

“Direktøren diskvalificerer sig selv ved at kræve et vederlag, der strider mod bestyrelsens samfundsmæssige ansvarsfølelse.”

Pas på kogeplade-problematikken:
“Især kapitalfondene vil gerne have ledelsen med ombord i ejerskabet, når de overtager en virksomhed. Ledelsen skal investere i aktier for at være med i opturen. Kogeplademodellerne er sjældent til diskussion. Take it or leave it!”

I de fleste tilfælde kan direktøren ikke komme ud af sit medejerskab, før virksomheden bliver solgt videre. Hvis han bliver fyret eller selv ønsker at skifte job, sidder han i fælden.

“Kun i sjældne tilfælde er det muligt for direktøren at fortsætte som passiv aktionær uden for virksomheden. I langt de fleste tilfælde betyder ejerskabet, at så længe direktøren er medejer, må han ikke beskæftige sig med andet job inden for virksomhedens område. Altså en alvorlig konkurrenceklausul.”

Konkurrence- og kundeklausuler:
Selv om klausulerne er stærkt begrænsede af ansættelsesklausulloven, er de stadig udbredt i direktørkontrakterne, der ikke er reguleret af denne lov.

“Der er altid en risiko forbundet med at skrive under på en klausul. Den må direktøren gøre op med sig selv, om han eller hun er villig til at tage.”

Hvem skal betale tvisten?
Risikoen for at ende i retstvist er langt større, end de fleste aner, fordi voldgifter er hemmelige. Men dyre. Undersøg i din kontrakt, hvem der skal betale gildet ved en eventuel voldgift, lyder rådet for Finn Schwarz.

“Der kan blive en dyr affære. Overvej også, om tavshedspligten i en voldgift er godt eller skidt. I de få sager, vi kender fra de offentlige retssager, er der både ulemper og fordele ved, at sagerne omtales i medier,” siger han og nævner Henrik Nørremark, Vestas, der havde en klar fordel af offentlig omtale af sin sag. Det samme havde den detroniserede Dong-direktør Anders Eldrup, mens det er mere “uafgjort” i Hummel-direktøren Søren Schrivers sag.

Gode råd fra Finn Schwarz:

1) Lange opsigelsesvarsler er old school

2) Lønkrav kan nu diskvalificere dig

3) Kogeplade-modeller kan være giftige

4) Konkurrence- og kundeklausuler - overvej dem

5) Voldgift er dyr. Hvem skal betale?

Har du andre ønsker til dilemmaer, så send en mail til Susanne Tholstrup på stho@borsen.dk.