Over de seneste to uger har flere af de største lande i Europa skruet ned for deres klimaambitioner.
Både i Tyskland, Frankrig og Storbritannien er grønne planer under pres, og regeringerne under angreb fra flere sider.
De beskyldes fra den ene kant for at stille for høje klimakrav og ramme forbrugere og virksomheder, som i forvejen er pressede af energi- og inflationskrise. Omvendt får de også fra en anden kant kritik for at gøre for lidt, så Europa ikke når sine klimamål – og risikerer at sakke bagud i kapløbet med USA og Kina om at sikre sig fremtidens grønne industri og job.
20. september meldte den britiske premierminister, Rishi Sunak, ud, at hans regering udskyder målet for udfasning af benzinbiler fra 2030 til 2035. Og at den britiske regering desuden udskyder en planlagt udfasning af nye olie- og gasfyr fra 2026 til 2035. Til gengæld blev et tilskud til frivillig udskiftning af gasfyr løftet med 50 pct.
Sunak sagde i en tale, at hvis det går for stærkt med den grønne politik, risikerer man “at miste opbakningen fra det britiske folk”. Selvom eksperter advarer om, at landet ikke når sine klimamål, lovede han, at briterne er “foran” og godt kan skrue lidt ned for tempoet.
Fire dage senere var det den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, der meldte ud, at Tyskland sætter planer om nye klimakrav til byggeriet på pause på ubestemt tid. Det gjorde han, efter at den tyske koalition har ligget i hårde interne kampe om en ny lov om udfasning af olie- og gasfyr.
Loven blev vedtaget for nogle uger siden i en udvandet version. Men højrefløjspartiet AfD, der bl.a. står for en klimaskeptisk kurs, har vundet frem og ligger nu ifølge meningsmålinger til at blive Tysklands næststørste parti – større end hvert af de tre partier i den rød-grøn-liberale regering.
I Frankrig har præsident Macron fremlagt en køreplan for, hvordan hans regering vil nå en klimareduktion på mindst 55 pct. i 2030. Her var der heller ingen forbud mod gasfyr, som ellers havde været under overvejelse – men derimod løfter om “balance”, “fairness” og hjælp til de fattigste med at skifte til elbil og renovere boliger.
Nu skal der bruges mere gulerod end pisk, må man forstå. Macron annoncerede, at der afsættes 7 mia. euro ekstra på næste års budget til klimatiltag, bl.a. 2,2 mia. til at energieffektivisere byggeri, 1,8 mia. til nye grønne teknologier og 1,4 mia. til landbrug og natur.
“Vi skal bygge en retfærdig grøn omstilling. Vores tilgang skal også skabe værdi for økonomien,” lød det fra den franske præsident, som også sagde, at han håber at styrke den nationale produktion af bl.a. varmepumper, inden der sættes slutdato på olie- og gasfyr.
I Danmark er der ikke skruet ned eller sat nogen tiltag på pause. Men klimaminister Lars Aagaard (M) vakte opsigt for nylig med en udtalelse om, at mindst 80 pct. af danskerne skal kunne “se sig selv” i klimapolitikken. Han sagde dog efterfølgende til DR, at han var blevet misforstået.
I tænketanken Concito siger senioranalytiker Nicolai Bech Kofoed, at de tre store europæiske landes regeringer er pressede både politisk og økonomisk:
“Alle tre regeringer er under pres. De står svagt i meningsmålinger, og deres økonomier er udfordrede
Nicolai Bech Kofoed, senioranalytiker, Concito
“Der er også forskelle, men der er i hvert fald det fælles mønster, at alle tre regeringer er under pres. De står svagt i meningsmålinger, og deres økonomier er udfordrede.
Der er en frygt for, at de høje energipriser kan komme igen til vinter, og de kæmper alle tre med et stærkt pres fra oppositionen på forskellig vis.”
Derfor leder de efter nogle “lidt mere folkelige eller populistiske forslag, som de håber, kan skabe noget opbakning og vise, at de lytter til modstanden”, siger han:
“Men set fra en klimavinkel er det dybt alvorligt, hvis de grønne ambitioner bliver taget som gidsel i noget, der reelt er socialpolitik.”
Han peger på, at der findes andre redskaber til at sikre balance og fairness mellem rige og fattige:
“Hvis man virkelig vil hjælpe folk med at betale for deres strøm og benzin eller renovere huset, så er der mange måder at gøre det på – f.eks. via fradrag eller lavere skatter for de laveste indtægter. Der findes mange muligheder, som ikke har noget at gøre med at droppe isoleringskrav eller droppe en slutdato for gasfyr.”
Konsekvensen er helt oplagt, at klimaomstillingen forsinkes – og det selvom EU og Storbritannien om mindre end to måneder skal møde frem til COP 28 i Dubai og forsøge at presse på for at få andre dele af verden til at gøre mere.
For de europæiske lande giver det “hak i troværdigheden”. Og for virksomheder og investorer giver det en skadelig signalforvirring, siger Nicolai Bech Kofoed:
“I rigtigt mange virksomheder sidder man jo lige nu og ved godt, at man skal omstille, men også at der skal investeres mange penge. Når regeringer så begynder at rykke på f.eks. udfasningsdatoer, skaber det en usikkerhed, der slet ikke er brug for.”
Den usikkerhed risikerer at brede sig til underleverandører og videre til de mennesker, der skal uddanne og videreuddanne sig til fremtidens arbejdsmarked, siger han:
“Det er rigtigt mange ting, der skal passe sammen. Når de politiske ledere så begynder at ændre på planerne og sætter nogle ting på pause, skaber det usikkerhed og forvirring om hele forløbet. Det sender helt forkerte signaler til erhvervslivet, investorerne og arbejdsmarkedet, så det er virkelig noget rod.”
Også i andre EU-lande er klimaambitionerne under pres.
Italiens nye højreregering, anført af Giorgia Meloni, har meldt sig på skeptikerfløjen i forhandlinger om flere forskellige EU-tiltag. Det gælder bl.a. forhandlinger om energieffektivitet i bygninger, om udfasning af konventionelle biler og om udledningen fra industrien.
I Holland stod partiet BBB eller Borger-Bonde-Bevægelsen i foråret til at blive landets største parti med over 20 pct. af stemmerne.
Partiet er nu faldet tilbage til ca. 9 pct. forud for det hollandske valg 22. november, men kan fortsat blive en markant stemme i det næste hollandske parlament. Partiet kæmper bl.a. mod den afgående regerings klima- og miljøkrav til landbruget.
I Polen skal der være valg 15. oktober, det tegner til at blive tæt mellem det nationalkonservative regeringsparti PiS og oppositionen.
Her har den siddende regering valgt at trække EU i retten og udfordre flere beslutninger, bl.a. om at udfase benzinbiler og reducere CO2-kvoter.