Sydafrika vinder VM i rugby for tredje gang
Der blev kæmpet for hver centimeter på banen i Yokohama.
Foto: Edgar Su/Reuters
Sport Af
Sydafrika er verdensmester i rugby for tredje gang.

Lørdag blev VM-guldet sikret foran mere end 72.000 tilskuere i Yokohama, da England blev slået med 32-12.

England var også modstanderen, da Sydafrika senest vandt VM-guld i 2007. Det er tredje gang, at England taber en VM-finale, mens rugbyens hjemland kun har vundet VM en gang. Det var i 2003.

Sydafrikanerne fik sporten ind med Storbritanniens kolonisering, og rugby var også med til at samle landet efter apartheidstyret, da det i 1995 blev til guld på hjemmebane med et hold bestående af spillere fra både den mørke og hvide del af befolkningen.

Lørdag fik den afrikanske nation endnu et godt rugbyminde til samlingen.

Ved pausen var sydafrikanerne foran 12-6. Det var 25-årige Handré Pollard, der havde sat alle førerholdets point på tavlen i den første del af kampen.

I VM-historien er intet hold kommet tilbage efter at have været bagud midtvejs i kampen, og det blev da heller ikke tilfældet i historiens niende VM-finale.

Pollard bragte Sydafrika på 15-6, herefter havde englænderne muligheder for at komme tilbage i kampen, men holdet var uden den nødvendige skarphed. I stedet blev kampen definitivt punkteret i det sidste kvarter.

Det var på samme stadion i Yokohama, at Brasilien i 2002 vandt VM-finalen i fodbold med en sejr over Tyskland.

/ritzau/

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler