Robert Skov kan få comeback mod Brøndby
Robert Skov i sin seneste kamp mod Hobro, hvor han blev skadet
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sport Af
Superligaens topscorer, FC Københavns Robert Skov, er atter kampklar, efter at han har siddet ude med en mindre skade i de sidste fire uger.

Silkeborgenseren er således en del af den FCK-trup, der er udtaget til søndagens arvefjendeopgør i Brøndby. Det fremgår på FCK's hjemmeside.

Robert Skov har været den altoverskyggende profil i Superligaen i denne sæson, og med sine 23 mål er han Superligaens topscorer.

For sine mange gode præstationer blev han i marts udtaget til Danmarks fodboldlandshold for første gang, men dagen før landsholdet samledes, gik det galt for Skov i en superligakamp mellem FCK og Hobro.

Skov blev skadet og måtte melde afbud til Åge Hareide.

Siden har Robert Skov ikke deltaget i en officiel kamp, men er nu klar igen.

FCK har også Pieros Sotiriou med igen efter en skade, mens den unge angriber Jonas Wind er spilberettiget efter at have afsonet karantæne.

Til mødet med Superligaens nummer fire må FCK til gengæld undvære anfører Carlos Zeca.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard