Mourinho accepterer straf i sag om skattesvindel
Den tidligere Manchester United-manager José Mourinho er involveret i en sag om skattesvindel.
Foto: Phil Noble/Reuters
Sport Af
Fodboldtræneren José Mourinho har accepteret en etårig dom for skattesvindel.

Det oplyser en spansk domstol, som har bestemt, at portugiseren ikke skal i fængsel.

Da fængselsdommen beløber sig til mindre end to år, kan dommen ifølge spansk lovgivning gøres betinget.

Ud over den betingede fængselsstraf skal 56-årige Mourinho betale en bøde på næsten 2 mio. euro.

Sagen går tilbage til 2011 og 2012, hvor Mourinho blev anklaget for skatteunddragelse, da han var cheftræner i Real Madrid. Skatteunddragelsen skulle have fundet sted i to tilfælde.

I september skrev det spanske medie El Mundo, at Mourinho havde indgået en aftale med skattemyndighederne om tilbagebetaling af sit udestående.

For to uger siden blev Mourinhos landsmand Cristiano Ronaldo dømt i sin skattesag. Også han havde indgået en aftale med skattemyndighederne inden domstolens afgørelse.

Ronaldo blev idømt en bøde og to års betinget fængsel, som superstjernen fra Juventus altså heller ikke skal ind og afsone.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler