Sport Af
Den førende rytter i Tour de France, Greg Van Avermaet, har fået styr på sin fremtid hos BMC, der har forlænget kontrakten med belgieren, så samarbejdet også fortsætter i 2019.

Næste år kommer holdet dog ikke til at hedde BMC, da en ny sponsor træder ind og ændrer navnet på holdet.

Det polske sko- og taskefirma CCC overtager navnesponsoratet, efter at det længe har været kendt, at BMC ikke længere ville være sponsor.

Det har skabt tvivl om cykelholdets eksistens til næste år, men det er nu kommet på plads.

Aftalen blev allerede underskrevet lørdag, men først på Tourens hviledag mandag er den blevet offentliggjort.

33-årige Greg Van Avermaet er lettet over, at aftalen er forlænget med endnu et år.

"Jeg har været otte år på holdet, og jeg har haft så mange gode oplevelser, så det er spændende, at vi kan fortsætte sammen," siger Greg Van Avermaet til holdets hjemmeside.

Det ventes, at flere af holdets ryttere forlænger aftalerne med BMC.

Det vides endnu ikke, hvad holdet kommer til at hedde i 2019.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler