Aktionærer presser legendarisk chef ud af McLaren
Ron Dennis
Foto: Scanpix/Gabriel Bouys
Sport Af
Ron Dennis er trådt tilbage fra sine poster som bestyrelsesformand og administrerende direktør i Formel 1-teamet McLaren.

Den mangeårige McLaren-chefs afsked kommer efter et bestyrelsesmøde i teamets hovedkvarter i Woking. Her han havde et flertal af aktionærerne imod sig.

- Jeg er skuffet over, at repræsentanter fra TAG og Mumtalakat, de andre hovedaktionærer i McLaren, har gennemtvunget beslutningen om at fyre mig på trods af stærke advarsler fra resten af ledelsen om de potentielle konsekvenser for forretningen, siger Ron Dennis i en meddelelse.

Ifølge engelske medier er bruddet en udløber af en magtkamp i bestyrelsen.

Ron Dennis skulle have talt for at lade et kinesisk konsortium overtage McLaren for omkring 13 milliarder kroner. Men den plan er ikke faldet i god jord hos de øvrige aktionærer.

69-årige Ron Dennis bliver beskrevet som arkitekten bag det moderne McLaren. I hans tid som teamchef mellem 1981 og 2009 vandt holdet i alt ti individuelle VM-titler og syv konstruktørmesterskaber i Formel 1.

I Danmark huskes han også for at have langet verbalt ud efter Kevin Magnussen efter danskerens afsked med holdet. Dennis valgte dog siden at undskylde for sine kommentarer.

Ifølge BBC beholder den afgående chef sine aktier i McLaren.

/ritzau/AFP

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design