Mikkel Hansen skifter til pariserklub
Foto: Scanpix
Sport Af
Håndboldspilleren Mikkel Hansen skifter til den franske klub Paris Handball på en fireårig kontrakt.

Det bekræfter han over for TV 2 Sporten.

Mikkel Hansen har stået uden klub, siden AG København for nylig lukkede. Men mandag aften er han ifølge tv-stationens hjemmeside blevet præsenteret i den franske klub.

Mikkel Hansen, der var med på det danske OL-hold, der nåede kvartfinalen ved legene i London, har tidligere repræsenteret Virum-Sorgenfri, GOG og FC Barcelona.

Siden AG København lukkede og slukkede har Mikkel Hansen været rygtet til flere storklubber, men valget er altså faldet på pariserklubben, der har oprustet kraftigt til den nye sæson.

Således kan danskeren, der bærer titlen som Verdens Bedste Håndboldspiller, se frem til at spille sammen med navne som Didier Dinart, Luc Abalo og Robert Gunnarsson.

/ritzau/

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler